Premiere: Reptile Youth bliver gift i flot video til ‘Arab Spring Break (Part 1 & 2)’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I den flotte video til ‘Arab Spring Break (Part 1 & 2)’ ser man Reptile Youths Mads Damsgaard Kristiansen blive gift, men det skildres i et tvetydigt forløb (med/uden skæg), der fortæller om de dilemmaer, vi kan stå overfor ved livets store valg.

Den otte minutter lange video er instrueret af Daniel Kragh-Jacobsen, der blandt andet også har instrueret musikvideoer for When Saints Go Machine, Rhye og Quadron.

»Det er tosidet, og jeg kan godt lide ting med dualitet. Livet er jo ikke bare godt eller dårligt. Kærlighed er ikke bare lykkelig eller håbløs. Nummeret har lyden af traditionel Reptile Youth, men samtidig er der den klassiske komposition, som er meget skrøbelig. Begge dele er filmiske, og det tiltalte mig«, siger Kragh-Jacobsen i vores nye interview med instruktøren.

Videoen er det første resultat af ‘Music Made Visual’-initiativet af Mercedes-Benz’ kulturlaboratorium Prxjects, der parrer anerkendte musikere og instruktører til et samarbejde. Det næste projekt kommer til at inkludere Kenton Slash Demon.

‘Arab Spring Break (Part 1 & 2)’ er fra Reptile Youths ep ‘Away’ fra tidligere i år.

Læs også: Interview: Instruktør Daniel Kragh-Jacobsen om Tarantino, musikvideoer og samarbejdet med Reptile Youth

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af