Måske man ligefrem kan tale om, at gospelmusik har haft lidt af et comeback de seneste par år. Ikke den helt traditionelle gospel fra kirkerne og alskens rytmiske kor, men rettere er gospel blevet fusioneret med house, hiphop og popmusik. Tænk blot på, hvordan lyden har manifesteret sig hos Chance the Rapper og Saveus, eller kig på, hvordan årets Roskilde-plakat er prydet af noget så tilsyneladende aparte som et House Gospel Choir. Ja, man kan endda mærke den hos hårdtslående rockgrupper som Algiers og Zeal and Ardor.
Amerikanske 1010 Benja SL, der er i stald hos det anerkendte pladeselskab Young Turks, er endnu en kunstner, der søger tilbage til gospeltraditionen i sin musik. Han har udgivet tre sange: Den første er godt nok fjernet fra internettet igen, men de to andre – ‘Boofiness’ og ‘Wind Up Space’ – er netop bundsolid, følsom popmusik, der trækker lige så meget på hiphop som på gospel.
Er det der gospelpop ikke lidt af en gimmick?
Nej, det er blot et ufiltreret talent, der har styr på sine virkemidler. Den anonyme skikkelse, der gemmer sig bag navnet 1010 Benja SL, er nemlig langt fra den første popmusiker, der lader sig inspirere af gospel.
Nogle af soulmusikkens første store stjerner, Sam Cooke, Lou Rawls og James Brown, var gospelsangere, der blev fascineret af de nye udviklinger i vokaljazz og r’n’b. Ved at trække på gospel fik de skabt den storladne lyd, der fik soul til at stikke væk fra tidligere r’n’b. At kalde 1010 Benja SL’s gospelelementer for en gimmick er at kalde hele soulmusikkens historie for en gimmick.
Hvis gospel har været en del af populærmusik i årtier, hvad er så nyt ved 1010 Benja SL?
1010 Benja SL bruger gospelelementer til at give sine sange sjæl og skala. Hans sang ‘Boofiness’ er faktisk en meget privat sang på mange punkter. Hans stemme lyder skrøbelig, og teksten handler om et romantisk forhold, der har forladt ham med et knust hjerte. Selve teksten er ret bitter, næsten passiv-agressiv.
Teksten fortæller dog kun halvdelen af historien. ‘Boofiness’ er også en historie om en søgen efter tryghed, hvilket især manifesterer sig i det gospel-inspirerede klaver og i de lidt fjerne, uperfekte håndklap. Disse håndklap er især interessante, da ‘Boofiness’ i vokalrytmen er meget hiphopinspireret. Hvor en figur som Chance the Rapper ofte blander gospel og hiphop ved at give trap-snares og 808-trommer rytmer, man kender fra gospelmusik, gør 1010 Benja SL det omvendte: Håndklappet fra ‘Boofiness’ udvikler sig med tiden fra simple gospelrytmer til noget lidt skævere, som man oftest ville forvente fra et 808-beat.
Det lyder interessant, men har han større ambitioner end bare at blande genrer?
Nu har han som sagt kun udgivet tre sange, hvoraf han har taget den ene ned fra sin Soundcloud. Men den anden tilbageværende sang, ‘Wind Up Space’, er endnu en gospel-inspireret sag, der i stil kan sammenlignes en smule med danske Saveus.
‘Wind Up Space’ er en stor, spirituel oplevelse, der er bygget over et sprudlende synthorgel. Det er en sang om inderligt at fortryde noget. Det er ikke særlig specifikt i teksten, og det kan som sådan både føles som en sang skrevet til en tidligere kæreste eller som en sang skrevet til en døende person, man har nær. Det centrale i teksten er i hvert fald at have svært ved at sige farvel, når man har meget, man ikke har fået sagt.
Det uspecifikke i teksten er dog ikke en hindring i at føle nærvær. Det er en styrke, da 1010 Benja SL prøver at male et billede af noget universelt. Det er en sang, der er enormt let at tage og føle på, og både orgelet og det senere gospelkor gør, at det ikke blot handler om at fortælle modparten, at man fortryder. Det er en spirituel oplevelse, der handler om at erkende det over for sig selv.
Du bliver ved med at snakke om det der track, der er blevet taget ned. Hvad er det for noget?
Ja, det var ikke let at finde, men ‘Hell Is Others’ er en ret sær, dybt ambitiøs sang, der siger, at Benja nok sigter efter en dag at lave andet end blot kærlighedssange. Det er et syv minutter langt elektronisk nummer, der sampler et interview med Olivia Hooker, den første afroamerikanske kvinde i USA’s kystvagt.
Det er på ingen måde nær så elegant eller stilsikkert som de to andre tracks, men sangen viser, at vi har at gøre med en socialt bevidst og kreativ sjæl, der nok har meget oppe i ærmet. Han er ikke særlig aktiv på de sociale medier, og han har endnu ikke givet nogen interview. Lidt en mystisk skikkelse, men det er også noget af det, der gør ham spændende.
Læs også: Hold øje med Irrelevantbitch101’s personlige pop: »Jeg vil gerne være fortaler for real shit«