Dråpe

Det er snart et år siden, at Oslo-baserede Dråpe udgav deres selvbetitlede ep i hjemlandet, hvilket resulterede i en hel del omtale. Nu rammer udgivelsen så også Danmark, og jeg skal gerne være den første herhjemme til at starte den positive omtale.

Det er shoegazende drømmepop med fart over feltet, og nordmændene er således allerede blevet heftigt sammenlignet med My Bloody Valentine. Især de to hidsige guitarer driver det hele fremad, og de lyse riff leder uundgåeligt tankerne mod Mews ældre udgivelser. De løsrevne trommer hjælper til med tempoet, mens den mørke bas lægger en god tyngde bag det hele. Og selv om det er støjende, sker det aldrig på bekostning af det melodiøse.

Det er tydeligt, at det er musikken, der er i højsædet, mens Hanne Solem og Ketil Myhres vokaler ofte bliver brugt som ekstra krydderi. På de to mest omkvæds- og vokalcentrerede skæringer, ’Silver Spoon’ og ’Shimmering’, afsløres Myhres lidt kedelige sangskrivning dog, og det stjæler desværre en del af opmærksomheden fra musikken i stedet for at give adspredelse fra det guitardominerende lydbillede.

På den anden side lyser ’We Want the World’ og ’By Heart’ op særligt grundet guitarernes skift mellem udsyringer og melodistykker. Det er nordmændenes helt store kvalitet, og hvis niveauet holdets på det annoncerede debutalbum, kommer Dråpe helt sikkert også til at brede sig som ringe i vandet herhjemme.