Travis Scotts fem største moshpit-bangers
1. ’Upper Echelon’
Der er en grund til, at ’Upper Echelon’ fra 2013 er en af de eneste tidlige Scott-sange, der stadig figurerer på rapperens sætlister. Det er simpelthen én stor, skrigende moshpit-alarm. På sangen finder vi en tidlig version af de dystre, rungende elementer, der siden har gennemsyret hele hans katalog, men her er det kombineret med en lang række effekter, der primært accentuerer droppet. Det er Chief Keef-trommer blandet med Future-vokal blandet med alle trap-musikkens mest bombastiske elementer. Ikke helt så sofistikeret som de senere sange, men til gengæld en tand mere effektorienteret.
2. ’Goosebumps’
Nej, ’Goosebumps’ er ikke et nummer, der lyder som en automatisk moshpit-udløser. Det er faktisk en stemningsfuld, dvælende autotune-sang. Mere paranoia end party. Men under Travis Scotts seneste turné gjorde han ’Goosebumps’ til sin egen ’Niggas In Paris’ – det blev sangen, som spilles utallige gange til hvert show. Det har gjort ’Goosebumps’ til hans signatursang og til et obligatorisk sted at gå grassat for de fleste Travis Scott-fans.
3. ’No Bystanders’
Nogle af Travis Scotts stærkeste sange er baseret på, at han twister trap-musik, indtil den ligner mareridtsversionen af sig selv. Det er præcis, hvad der sker på ’No Bystanders’. Her deler han sang med to af årets store gennembrudsstjerner i form af Juice WRLD og Sheck Wes og skaber en kaotisk og voldsom mikstur af emorap-omkvæd og crunk-udbrud.
Juice WRLD synger et catchy hook, Scheck Wes råber bare »fuck the club up!« i bedste Three 6 Mafia-stil, mens Travis Scott bruger de hektiske vers på at accelerere sangens tempo mest muligt. Hvilket alt i alt skaber en perfekt kontrastfyldt sang, der helt sikkert kommer til at udløse kaos under alle de mange skift.
4. ’Butterfly Effect’
Den tidlige single fra ’Astroworld’ er symptomatisk for Scotts tilgang til musik og koncerter. For mange af hans sange er ekstremt velproducerede, varierede og sofistikerede tracks, der ikke umiddelbart ligner simple moshpit-soundtracks. Men i koncertsammenhæng skider Scott på højtidelighed og forvandler selv sange som ’Butterfly Effect’, der egentlig svæver som sommerfugle i luften, til bombastiske moshpit-eksplosioner.
5. ’Sicko Mode’
Det her er den ultimative Travis Scott-moshpit-sang: Bombastisk og voldsom, men samtidig fucking weird. Sangen skifter beat tre gange, har to totalt forskellige Drake-gæsteoptrædener og en vildt desorienterende stemning. Der er masser af voldsomme drop og tunge trommer, men de kommer helt uventet.
Netop det er Travis Scotts styrke. Han kan snildt skabe den store moshpit, men han gør det aldrig helt, som du forventer det. Samtidig skal det nok hjælpe på festen, at ’Sicko Mode’ lige nu er et gigantisk hit. Så ja: Når du hører den her sang starte, skal du enten kaste dig ind i moshpitten eller løbe væk, så hurtigt du kan.
Tre sange der viser, at Travis Scott er mere end moshpits
Travis Scott er en manisk scenetilstedeværelse, der tit opfordrer til moshpits og stagedives, mens pyroteknik lader ilden eksplodere på scenen rundt omkring ham. Så ja, han kommer til at give Orange Scene noget, vi aldrig har set før. Men han er også meget mere end moshpits, hvilket disse tre sange beviser klart og tydeligt.
1. ’90210’
Travis Scott er trapscenens store goth. Han elsker rungende lyde, masser af ekko og selvfølgelig godt med distortion og autotune på vokalen. Men han kan altså også lade solen skinne ind i sit dystre univers, som ’90210’ beviser.
Sangen har noget af den melodiske, dvælende kvalitet a la ’808s & Heartbreak’-numre som ’Paranoid’ og ’Street Lights’. Det føles som en døsig, neonbelyst køretur. Og en lang en af slagsen: Travis Scott lader den stemningsfyldte sang fra ’Rodeo’ fylde over fem og et halvt svævende minutter. I øvrigt inklusiv et Kanye-sample fra ’Family Business’ og lækkert klaver fra Kanyes faste producer Mike Dean, der har haft en finger med i spillet på flere af Scotts mere stille sange.
2. ’Stop Trying to Be God’
Den abstrakte og eksperimenterende sang gæstes blandt andet af (hold fast!) James Blake, Kid Cudi og Stevie Wonder, der giver melodisk assistance, men stemmen i fokus er faktisk Scotts. Han iscenesætter sin egen livskamp som en slags episk gudekrig, og han har også skudt en grotesk (men måske genial?) musikvideo til sangen, der blandt andet inkluderer kampe mod højere magter og klip af celebrity-kæresten Kylie Jenner. Ambitiøst og megalomant på næsten Kanye-agtigt niveau – man kan mene meget om det, men det er i hvert fald det modsatte af simpel moshpit-musik.
3. ’Coffee Bean’
Travis Scott er kendt som en form for effekttroldmand. Han skaber sange, der muterer, mens man lytter til dem, forvrænger sin stemme og kalder sit album ’Astroworld’, fordi alt lyder så mega spacey. Så det er ret vildt, at han afslutter selvsamme album med den stille, personlige ’Coffee Bean’.
Sangen handler om kærlighedsforhold og usikkerhed og viser en sjældent sårbar Travis Scott. Der er altså en mand bag hele maskineriet. Og der er også en overraskende stærk rapper, der kan smide smooth linjer som denne: »I’m stressing over award shows / she stressing over her wardrobe«. Det er imponerende at slutte et album, der lyder så ulig alt andet, med en sang, der afslører mennesket bagved.
Læs også: Roskilde Festival afslører de 12 første navne til 2019 – Travis Scott på Orange
Læs også: Er Travis Scott klar til Orange – og er Orange klar til ham?
Læs også: Roskilde Festival: Her er vores fem favoritter blandt dagens annonceringer
Læs også: Kære Travis Scott: Fem ønsker til rapperens koncert på Orange Scene