Lil Wayne

Den gode nyhed er, at Lil Wayne lyder, som om han gør sig umage igen. Den dårlige er, at da Lil Wayne var allerbedst, lød det, som om han slet ikke prøvede. Dette er New Orleans-rapperens paradoks – de sidste år har han lydt doven og uengageret. Men når han nu lyder veloplagt og inspireret, kan man ikke lade være med at tænke: Han er god. Bedre end god faktisk, men ikke længere uovervindelig.

Uovervindelig var han især på ‘Da Drought 3’, hvor han perfektionerede den teknik, han også anvender på dette mixtape: De mest populære rapperes beats, frit-associerende metaforer og sammenligninger og, frem for alt, intet tema og ingen begrænsninger. Linjer stables på linjer sammen med fristilede lyrikøvelser, der kan ende overalt. Den 29-årige rappers sange har en vis spændingskurve, hvor hver linje styrker vokalens hæse intensitet, indtil sætningerne halvsynges, triumferende og ekstatisk.

Læs også: Download Lil Waynes ‘Dedication 4’

Punchlines falder i kategorierne sammenligning (»Can’t see me like a diary«), ordspil (’in hell’ lyder som ’inhale’, ’lettuce’ som ’let us’) eller flerleddede lingvistiske abstraktioner, som min personlige favorit: »I’m so fly / I got arachnophobia«. At sætte pris på Wayne kræver en barnlig entusiasme for ordspil og sprogleg.

Intet decideret nyt terræn vindes her, men Waynes position må betragtes: Han er ikke længere en ukendt knøs, der kalder sig jordens bedste rapper. Han er tværtimod en af de mest indflydelsesrige nulevende rappere, der manifesterer sin status. ‘Dedication 4’ er en magtdemonstration, en slags ‘Watch the Throne’ for mixtapes.