Kwamie Livs længe ventede debutalbum gør os ikke klogere på, hvem hun rigtigt er
Kwamie Liv har nægtet at lade sig stresse over at skulle følge op på sin debut-ep ‘Lost In the Girl’. Den udkom for knapt fire og et halvt år siden, og siden da har Kwamie været sparsom med sit musikalske output. Selv om det har efterladt én lidt undrende, er det egentlig et prisværdigt træk: I streamingtidsalderen, hvor alle spytter singler ud som skidt fra en spædekalv, er det befriende, at nogen vælger at gå demonstrativt langt ned i tempo og tage sig tid til at arbejde på sin musik.
Et velfunderet og gennemarbejdet album var derfor også, hvad jeg havde forventet af Kwamie Liv efter så lang tids tavshed. Men hendes første faktiske studiealbum kan ikke rigtig bryste sig af at leve op til den lange ventetid. Det er en udgivelse, der ikke lader til at have taget stilling til, hvad det egentlig skal være for et album, og ved slutningen er man næsten mere forvirret, end da man begyndte.
Problemet med ‘Lovers That Come and Go’ er måske i virkeligheden, at man godt kan høre, at det har været for længe undervejs. Det mangler en form for helhedsfølelse eller rød tråd, og det lyder mere som en samling poplænende sange, Kwamie langsomt har akkumuleret i løbet af de seneste fire år, end som et helstøbt album. Hvilket nok også er tilfældet: Den afsluttende klaverballade ‘Higher’ er for eksempel en ny akustisk version af en single, der blev udgivet helt tilbage i 2015, og et nummer som ‘Mama Millionaire’ virker på kikset vis, som om det er vokset ud af den altoverskyggende danske afrobeat-bølge, der har raseret de seneste år.
De musikalske indflydelser og grundideer peger i vidt forskellige retninger, og man sidder tilbage med en følelse af absolut ikke at være blevet klogere på, hvem Kwamie Liv egentlig er – udover at hun er en sanger med en meget smuk og luftig stemme og en henslængt attitude.
Der er helt voldsomt langt fra den pulserende ‘New Boo’ til den tågede, intime ‘Blasé’ og videre til den sydlandske ‘Sweet Like Candy’ med melankolsk guitar – og på en måde, der kommer til at fremstå lidt uovervejet, eller som om alle sangene bare er forskellige singler, der aldrig blev udgivet.
Med en stærk vokalpræstation over strygere og et slæbende underlag er ‘Look At What I’ve Done’ samt førnævnte ’Sweet Like Brandy’ og ‘Higher’ nok de sange på albummet med mest karakter, og de giver et fingerpeg om, hvordan et mere interessant album med Kwamie Liv kunne have lydt. Men de får skarp konkurrence af anonyme sange som ‘Did’ og ‘Deep Water’ og mere underlige indslag som ‘Mama’s a Millionaire’.
Kwamie Liv holdt sit navn i live siden den vellykkede og pirrende debut-ep fra 2014, men i stedet for at puste nyt liv i hendes momentum, tager ‘Lovers That Come And Go’ mere luften af det.
Kort sagt:
Kwamie Livs ‘Lovers That Come and Go’ lader ikke rigtigt til at have taget stilling til, hvad det egentligt skal være for et album – og ved slutningen er man næsten mere forvirret, end da man begyndte.
Læs interview: Kwamie Liv har aldrig følt sig tilpas i blitzlyset: »Jeg er en ret privat person«