TEMA: ET NYBRUD I SORT AMERIKANSK FILM. Man kan næppe påstå, at Hollywood fremstår som et mikrokosmos af USA som helhed, men når det kommer til den afroamerikanske minoritet, er det måske alligevel ikke helt forkert.
Den historiske racisme, diskrimination og marginalisering løber nemlig også som en rød tråd gennem filmbyens forhold til den sorte befolkning, både bag kulisserne og i de underholdningsprodukter, branchen har sendt ud til masserne de seneste 100 års tid.
Ligesom man – i kølvandet på politidrab, white supremacy-opblomstring og foruroligende statistikker – kan måbe over, hvor lidt fremskridt der er sket siden ophævelsen af Jim Crow-lovene i midten af 60’erne, kan man med forundring konstatere, at også Hollywoods fremskridt foran og bag kameraet bevæger sig i sneglefart.
Selvfølgelig har der i årevis eksisteret en niche for film af og med sorte, men i bred forstand har afroamerikansk filmkunst siden 80’erne nærmest været ensbetydende med instruktøren Spike Lee, der siden gennembruddet med ’Do the Right Thing’ har formidlet den afroamerikanske livserfaring med lige dele legesyge, frækhed og vrede.
Skuespillere som Eddie Murphy og Denzel Washington og komikere som David Chapelle og Chris Rock har naturligvis fået mainstream-stjernestatus, men alt i alt må man sige, at få sorte filmstemmer har entreret den store scene – eller fået lov at blive der, hvis de først var sluppet gennem nåleøjet.
Man kan derfor godt tale om et reelt nybrud i disse år. At man for første gang ser en egentlig bølge, der har potentiale til at rykke ved magtbalancen i Hollywood, selvom der stadig er lang vej. Aldrig før har der nemlig været så mange spændende sorte filmskabere, producere og skuespillere i og omkring Hollywood, der har fået så stor gennemslagskraft på hver deres felt.
Ryan Coogler har spundet det pureste blockbusterguld med ’Black Panther’, Barry Jenkins har vundet Oscar med ’Moonlight’, og Jordan Peele blev et fænomen med ’Get Out’. Ikke mindst på tv går talentfulde sorte stemmer direkte op opfindsomt i clinch med racetematikkerne, som Issa Rae med ’Insecure’ og Donald Glover med ’Atlanta’.
Det vidner også om et gryende forår, at flere af de nye eller halvnye stemmer er akut bevidste om at bruge deres magt progressivt, nu hvor de endelig har fået den. Folk som Ava DuVernay og Shonda Rhimes er blevet indflydelsesrige producere, og en skuespiller som Michael B. Jordan har ambitioner om at bygge et helt imperium med basketstjernen LeBron James som forbillede. De vil ikke blot skabe forandring for dem selv, men for et helt miljø.
Stemmer som disse slår en ny tone an for sort amerikansk film i disse år. De har talentet, de har viljen, og de er 110 procent bevidste om den historie, de er vokset ud af. De skaber håb om en fremtid, hvor sorte filmskabere ikke blot laver presserende kunst om at være sort, men filmkunst – og underholdning – om intet og alt muligt
Den kommende uge sætter vi her på sitet fokus på, hvad der sker i sort amerikansk film lige nu. Vi fremhæver de bedste afroamerikanske film (film af sorte instruktører eller film, der behandler, hvordan det er at være sort i USA) fra 10’erne, som alle bør se, vi sætter spot på de vigtigste nye navne og kigger nærmere på, hvordan racetematikkerne bliver behandlet i serieformatet i disse år. Vi tager også en afstikker til de danske biografer, hvor ellers store internationale billetbaskere med ikke-hvide i hovedrollen ofte har så svære kår, at publikum slet ikke får mulighed for at se dem.
Her undersøger vi desuden, hvorfor navne som Beyoncé, Kanye West og Kendrick Lamar står allerøverst på musikscenens podie, mens sorte film og filmskabere trods alt stadig frister en mere marginal position i det brede populærkulturelle landskab. Som de to amerikanske forskere i artiklen fremhæver, fylder afroamerikanere stadig langt mindre i Hollywood på samtlige parametre end i den brede befolkning. Det er stadig svært for sorte at slå dørene ind til filmstudiernes inderste lokaler. Der er fortsat diskrimination i kulisserne – og stereotype fremstillinger på skærmen.
Det er altafgørende at dissekere problemerne, men det har også forandringsskabende værdi at hylde spydspidserne, som forhåbentligt kan være med til at bane vejen for forandring. Amerikansk film – og ikke mindst spirende unge sorte filmskabere – har brug for andre krystalklare forbilleder end Spike Lee og Denzel.
Mere i temaet ET NYBRUD I SORT AMERIKANSK FILM: Mens Beyoncé og Kanye styrer musikken, er Hollywood stadig hvid som nyfalden sne
Læs også: Mød holdet bag DR3’s ’Doggystyle’ i INPUT-rummet – og få dine egne spørgsmål stillet på scenen
Læs også: Oplev Roland Møller og Alex Høgh Andersen ved enestående aften i INPUT-rummet på fredag