Eagles of Death Metal – heftig boogierock

Det var en entré af den mere besynderlige slags. Michael Jacksons ‘Rock With You’ valsede blidt ud af højttalerne et minuts tid, inden frontmand Jesse Hughes trådte ind på scenen og skridtede de forreste rækker af. Med langt hår og velgroet overskæg, der fik ham til at ligne en krydsning af Lemmy fra Motörhead og en langturschauffør fra Arizona.

Men den afdøde popkonges lyse omkvæd var tilsyneladende en programerklæring. For Eagles of Death Metal satte straks i gang med en god times heftig boogierock med tunge grooves, massive guitarer og melodier, der var lige så simple, som de var effektive. Trods navnet er der absolut intet dyster dødsmetal over amerikanerne, som tværtimod leverer lydspor til de mere festlige sider af livet. Rock’n’roll skåret helt ind til knoglen og spillet, så testosteronen stod i stænger ud mellem strengene.

Med Hughes som arbejdssom indpisker og charmerende showmand lykkedes det ørnene at sætte fut i det ellers godt mørnede festivalpublikum. Sangene fra bandets tre album blev spillet tungt og tight, og hvad musikken ikke havde i nuancer, havde den til gengæld i viril power og smittende spilleglæde. »Do any of you believe in rock’n’roll?«, spurgte Hughes undervejs og fik et bekræftende svar, der rungede over den svedne festivalplads. Efter denne hele humørtime med Eagles Of Death Metal var der da heller ikke grund til andet.