I sidste uge skrev vi, at Kanye West skal producere tracks til Jay-Z's kommende album, og det virker til, at de allerede er i gang. Ved Kanyes koncert i Madison Square Garden i onsdags poppede Jigga i hvert fald op og leverede en gæsteoptræden - et smagsprøve på det nye nummer 'Jockin' Jay-Z', der muligvis er at finde på det kommende album, der muligvis hedder 'Blueprint 3'.
Tilføjet 07.08.2008 iafNicolai Torp.
Læs mere omJay-Zpå Soundvenue.com
Endnu et Brooklyn-band, men uden tendenser mod hverken hippie-vibes, electropop eller freaky-deaky folk. Vivian Girls spiller små hurtige popsange med fængende harmonier, viklet ind i en ordentlig gang lo-fi guitarstøj, og genkalder damer på tværs af årtier. Tænk The Ronettes, Shop Assistants, Lush og lyden fra C86-projektet.
Deres selvbetitlede debutalbum blev trykt i 500 eksemplarer på vinyl og revet væk, men bliver heldigvis bredt tilgængeligt igen i løbet af efteråret. Indtil da kan du downloade fire sange her:
Hun er en meget stilbevidst dame. Hvis det ikke allerede nu stod klart for dig, kan du læse mere om det i det nye Soundvenue Fashion Issue, der rammer butikkerne i København i dag med Lykke Li på forsiden.
Men det er såmænd også ganske tydeligt i videoen til hendes nye single, 'Breaking It Up'. Her har hun tilsyneladende besluttet sig for at opdatere stilen fra Madonna-videoerfra 80'erne. Tung mascara, hvide lagener, billig bling, barmavede mandlige modeller, vridende dans og en diskret røgmaskine, der pumper lummer sex ud i lokalet. Det fungerer.
I tvekampen mellem de frække franske klub-piger, viste Yelle sig noget mere levedygtig end Uffie, og hun turnerer da også stadig verden med sit debutalbum 'Pop Up'. Den nye video til singlen 'Ce Jeu', instrueret af Yoann Lemoine, er en temmelig cool, farverig sag.
Vores anmelder var svært begejstret over deres koncert på Orange på årets Roskilde Festival, og jeg synes personligt, at deres 'Because of the Times' var det tredje bedste album i 2007.
Nu kan du downloade en gratis smagsprøve på Kings of Leons kommende fjerde album, 'Only By the Night', der udkommer 22. september - hvis du altså tør tilmelde dig sydstats-drengenes mailingliste.
En lækker ny video fra de kitschy drenge i Chromeo. Teksten er en lille smule creepy, men til gengæld er videoen holdt i en lækker A-ha-streg anno 'Take on Me'.
Mike Skinner lagde Roskilde Festival for sine fødder tidligere på måneden, og den 15. september er han klar med sit fjerde album 'Everything Is Borrowed'. Men selvfølgelig behøver du ikke at vente så længe for at få dit næste The Streets-fix, for videoen til den rolige 'The Escapist' er netop offentliggjort.
Hvis du er sulten efter mere, så tjek mixet af nogle tracks fra 'Everything Is Borrowed', som Skinner har lagt op på Myspace.
De har kun eksisteret siden årsskiftet, men vi vover alligevel det ene øje og hopper om bord på Amazing Baby. Og det er ikke bare fordi, de residerer i Brooklyn, eller fordi de røg sig skæve og spiste friture-stegte Oreos med MGMT, da de var unge. Faktisk er det mest fordi, deres space- og psych-rockede debut-ep 'Infinite Fucking Cross' er temmelig fantasisk. Download den her og forvent et album i 2009.
Det er ikke første gang, at den rejselystne dj og producer Diplo kører et af tidens mest interessante stjernefrø gennem sin mixtape-maskine. I 2004 var det M.I.A. på 'Piracy Funds Terrorism', og nu er det Santogold på det top-blærede 'Top Ranking Mixtape'. Det indeholder blandt andet hele 14 eksklusive mix og sange, og kan downloades ganske gratis her. Tjek tracklisten nedenfor og husk i øvrigt, at Diplo spiller til Soundvenue-festen under modeugen den 8. august i Kødbyen.
De rumsterede på Soundvenue High 5 i december sidste år, og de har længe været en favorit på redaktionen. Den 1. september albumdebuterer Friendly Fires så langt om længe, og her får I en smagsprøve på noget, der kan blive rigtigt stort. Efter stærke singler som 'Paris' og 'On Board' udvider den engelske trio deres dance-rockende udtryk til noget større og mere komplekst. Can't wait.
Det er søndag, og solen skinner, så vi skipper den lange udredning. Her får I en smagsprøve på Cold War Kids' nye album 'Loyalty to Loyalty', der udkommer den 8. september. Bandet spiller i øvrigt i Store Vega den 13. november.
Hvad bliver det næste nye? Hvilken bølge vil få sin genkomst, hvilken trend får et spark? Nogle siger psych-rock, og hvem ved, måske har vi alle sammen brug for at slappe lidt af efter al den electrorock, dancerock og neu-rave. Måske har vi brug for noget fuzz, og måske har vi brug for at sige 'mellow' og 'right on' noget mere.
Det er i hvert fald værd at bide mærke i, at et af tidens mest toneangivende pladeselskaber Modular Recordings (New Young Pony Club, The Presets, Cut Copy, Wolfmother, Van She) netop har signet en ny ung trio.
De kalder sig Tame Impala, udsender en debut-ep til oktober og påstår at være inspireret af Cream, Kyuss, John Lennon og Dungen. Giv dem et lyt på Myspace, eller download en stribe af deres sange her. Right on!
Christ Milk, der allerede har lavet én sej video for Gnarls Barkley, samt flotte ting for blandt andre Kanye West og Modest Mouse, står bag den særdeles originale, sandfærdige og blodige video til Gnarls Barkleys nye single, tåreperseren 'Who's Gonna Save My Soul?'.
Det er åbenbart fysisk umuligt for Radiohead at indordne sig. For musikvideoer laves da med kameraer, gør de ikke? Nej, ikke nødvendigvis, mener Thom Yorke og hans kumpaner.
Deres nye video til 'House of Cards' fra 'In Rainbows-albummet er nemlig lavet på en særdeles alternativ måde med både scannere og 64 lasere. Vi vil ikke gå i tekniske detaljer, men derimod give jer chancen for at se videoen, og endda downoloade den i high-res, hvis den skal nydes på storskærmen derhjemme.
Mens kløen efter et nyt Yeah Yeah Yeahs-album efterhånden er begyndt at sprede sig til hele kroppen, og vi kun får abstrakte rapporter fra albummets tilblivelse, så lindrer det en smule, at Karen O har løftet sløret for et nyt sideprojekt.
Under navnet Native Korean Rock har hun lagt en håndfuld skrabede demoer ud på Myspace, som hun selv beskriver sådan her på YYY's website:
»Det er kærlighedssange, skrevet over de sidste to år, som skal fremføres af en spraglet gruppe newyorkere. Forvent stort drama med høje indsatser«.
Det er næsten, som hvis Elvis talte fra graven. I hvert fald for shoegaze-fans. Den pressesky frontmand Kevin Shields fra de genopstandne støjpionerer My Bloody Valentine gav et kort interview til indie-paparazzierne fra NME efter bandets koncert på Benicassim-festivalen sidste uge.
Han fortæller om bandets overvejelser inden deres comeback, og lover - ENDNU EN GANG - at der nok skal komme et nyt MBV-album. På et tidspunkt.
Det har dog tilsyneladende ikke taget modet fra Saul WIlliams. I hvert fald har han netop sluppet en video til nummeret 'Convict Colony', hvor han giver den gas iført økse og fjer i et stiriliseret high tech-landskab, der tydeligvis har hentet inspiration fra MGMTs videoer 'Electric Feel' og 'Time to Pretend'.
Den 25. august udsender den engelske rapper Roots Manuvas femte studiealbum 'Slime & Reason' - hvis man vel at mærke medregner dub-fortolkningen af hans egen 'Run Come Save Me' på 2002's 'Dub Come Save Me'.
'Buff Niff har allerede været ude som videoforløber i et stykke tid, og nu får nummeret følgeskab af endnu en videoforsmag i form af 'Again & Again', hvor handlingen udspiller sig i noget så ærkebritisk som en crixket-klub.
Hvis det ikke var fordi Late of the Pier igen, igen, igen havde lavet en yderst seværdig musikvideo, ville jeg ikke blogge om det her. For nu er det for alvor ved at blive hysterisk: Med denne video til 'Heartbeat' har Klaxons' tronarvinge nu lavet 5 musikvideoer! Et helt hysterisk antal taget i betragtning, at deres debut endnu ikke har ramt gaden. Som nævnt her på siden, slipper bandet først 'Fantasy Black Channel' den 11. august. Her får resten af albummet noget at leve op til, hvis det skal kunne matche de nu 5 eksplosive singler. Vi krydser dog fingrer!
Mens en del danskere stadig kæmpede med efterdønningerne af årets Roskilde festival, udsendte amerikanske Beck i mandags sit seneste studiealbum 'Modern Guilt'. I forlængelse af releasen er den første video - til nummeret 'Gamma Ray' - nu også dukket op, der på vanlig Beck'sk vis surfer, suger, zapper og sampler på livet løs af de sidste 50 års populærkulturelle symboler.
Debatten har rast i et halvt år. Lige siden Nas annoncerede, at han ville kalde sit kommende album 'Nigger'. Men nu har den amerikanske rapper trukket titlen tilbage - eller er formentlig blevet tvunget til det af sit pladeselskab. Siden har der været mange gæt på, hvad albummet så skal hedde, lige fra 'Untitled' til 'Nas'. Det ved vi meget mere om i næste uge, hvor pladen er på gaden og indtil da kan man varme op med førstesinglen 'Hero' og den stort anlagte musikvideo, der er lavet til nummeret.
Der er kun gået to måneder siden, Animal Collective udgav deres herlige 'Water Curses EP', men det har ikke fået bandet til at hvile på laurbærrene. Det produktive band har for vane at optræde med nye sange live gerne et år før fysisk udgivelse. Og takket være YouTube og den norske Hovefestivalens kvalitetsbevidste lyd- og kameraarbejde, kan man nu få stillet noget af sin nysgerrighed om hvilke musikalske territorier bandet bevæger sig mod. Se to fritsvævende sange - den intime Avey Tare-ledede 'Dancer' og den mere elektroniske Panda Bear-hymne 'Daily Routine' - og forestil dig, at det var Orange Scene i år.
For godt et år siden udsendte Bloc Party deres anden fuldlængde, 'A Weekend in the City' til stående applaus fra både anmeldere og publikum. For tiden arbejder bandet på en efterfølger - dog uden at der endnu er fastsat hverken albumtitel eller releasedato.
Til gengæld har de britiske danserockere just udsendt en skizofrent dansabel singleforløber, 'Mercury', med tilhørende - ligeså skizofren - video, hvor en gruppe forsker-aber skaber en absurd krydsning af et menneske, en ko og en hummer, der efterfølgende indtager Det Hvide Hus! Gad vide hvor mange kilo sjove svampe det krævede at komme på den idé...