‘Looking’
Åh, hvor gad jeg bare godt, at jeg elskede ’Looking’, HBO’s nye bøssede pendant til ’Girls’.
Det kunne være så fantastisk, hvis det hele gik op i en højere homorepræsentativ enhed med masser af filmisk kvalitet – og jeg værdsætter vitterligt, at HBO kaster sig ud i den sværeste disciplin i byen, nemlig at lave en nærmest helt almindelig serie om nærmest helt almindelige bøssers nærmest helt almindelige liv. Uden hverken at forfalde overfladisk med dåselatter og løse håndled (tænk Jack fra ’Will & Grace’) eller behandle det dødsensalvorligt med løftede pegefingre, aids, hate crimes og identitetskriser.
’Looking’ er en klassisk dramedy, 25 minutter per afsnit og en storyline, der roterer om tre homo-venner i San Francisco: Singlefyren Patrick, der er spiludvikler, desperat søger efter et varigt forhold og flakker rundt mellem dates. Agustin, der er kunstner og søger spænding med eller uden sin long term-kæreste. Og Dom, der nærmer sig de 40 og kriser over mænd, karriere og hvad-har-vi.
Men ’Looking’ kommer aldrig ordentligt ind under huden på hverken mig eller hovedpersonerne. Måske er karaktererne bare ikke neurotiske nok, og i hvert fald er det, som om der mangler tid til at udfolde karaktererne og historierne i dybden.
For ingredienserne er der – i øvrigt pakket ind i smagfulde hipsterlocations og masser af velklædte og afsindigt lækre mænd, der med garanti går i trussen på både bøsseseere og deres heteroseksuelle faghags. Og det er fantastisk, at vi ser hovedpersonerne i ikke-stereotype situationer. De både flytter sammen med kæresten, stresser over karrieren og spiser cheerios som helt almindelige mennesker! Og netop, fordi vi har hverdagen med, gør det mig lige så glad, at vi også ser dem cruise i parken, tjekke efter hook-ups på Grindr og flirte (med mere) i saunaen.
Men kunne vi ikke få krydret med bare en smule humor og quirkiness? Jeg grinede desværre aldrig højt af de første fire afsnit af ’Looking’ – heller ikke da Patrick inden sin date med latinoen Richie må google billeder af ikke-omskårede pikke for at være forberedt. Det virker, som om forfatterne har lavet en liste over ting, enhver bøsse oplever, og – vupti! – nu kan der sættes kryds ved forhud.
Læs også: Anmeldelse af ‘House of Cards’ (sæson 2)
Min allerbedste bøsseven og jeg kom næsten (næsten) op at diskutere, om karaktererne er realistisk fremstillede. Han kunne identificere sig med både personerne og situationerne, de havner i. Så måske er det et Y-kromosom, der adskiller mig fra ultimativ serielykke.
Kort sagt
’Looking’ følger tre bøssevenner i San Francisco gennem både cruising i krattet, saunascoringer og helt almindelige køkkeneftermiddage med cheerios. Projektet er dødsympatisk og mændene flotte. Alligevel efterlades man med en uforløst tomhed i maven – og alt for få oprigtige grin.