Lars von Triers ’Taxi Driver’ en »forfærdelig idé«

Lars von Triers ’Taxi Driver’ en »forfærdelig idé«

Rygterne om et samarbejde mellem Lars von Trier og Martin Scorsese om et slags remake af klassikeren ’Taxi Driver’ har floreret siden 2010.

Den danske instruktør har bekræftet, at de to instruktører har haft diskussioner om at lave filmen efter samme model som ’De fem benspænd’, hvor Trier udfordrede Jørgen Leth til at genindspille kortfilmen ’Det perfekte menneske’ med forskellige benspænd.

Scorsese har dog aldrig udtalt sig om projektet offentligt – og nu skyder ’Taxi Drivers’ manuskriptforfatter, den legendariske Paul Schrader, udsigten til det ellers spændende projekt helt i jorden.

»Det var en forfærdelig ide,« siger Schrader i et stort interview om sin seneste film, ’The Canyons’, til The Independent.

Læs også: De 10 største skuespiller-meltdowns

»Marty og Lars talte om det i Cannes, og en eller anden i Lars’ lejr udtalte sig dumt om det, men i Martys hoved var det aldrig noget, der skulle blive til virkelighed. Vi har gennem årene virkelig kæmpet for at holde folks hænder fra ’Taxi Driver’, at forhindre det i at blive et computerspil og i at der blev lavet en opfølger. Den film er en ener.«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold