‘Captain America: The Winter Soldier’
Marvel-film er ikke just berømte for at være intellektuelt stimulerende, men plottet i ’Captain America: The Winter Soldier’ er væsentligt mere intelligent, end vi er vant til.
Hvad enten man synes, at en blockbuster-opfølgers fornemste opgave er at byde på mere af det samme, at forbedre etteren eller genopfinde alting, så lykkes det fuldt ud for Anthony og Joe Russo: Deres toer både viderefører ånden og giver kunstigt åndedræt til det populære tegneserieunivers i en lettere dristig hybrid imellem superhelte-action og oldschool suspense. Og den overgår da også sin forgænger med en pæn margin.
Instruktørbrødrene har skævet ikke så lidt til 70’ernes klassiske konspirationsthrillere, faktisk helt ned i castingen. Her har Robert Redford nemlig rollen som Alexander Pierce, en forhenværende leder af Nick Furys (Jackson) organisation S.H.I.E.L.D., som har politiske forbindelser til at gennemtrumfe det såkaldte Project Insight, der skal øge landets sikkerhed på bekostning af borgernes privatliv.
Denne situation starter et livsfarligt magtspil, omgærdet af meget hemmelighedskræmmeri, og ingen falder uden for mistanke. Hvem kan man stole på? Hvem er forrædere? Den fortættede paranoia slår effektivt igennem i en elevatorscene, der driver af spænding, og intensiteten står i fin kontrast til den robuste skjoldbærer Captain Americas (Chris Evans) rolige temperament.
I ‘Captain America: The First Avenger’ fik Steve Rogers – en sympatisk splejs med en fysik, der var for mangelfuld til Anden Verdenskrig – overmenneskelig styrke i et militærlaboratorium og blev kort derefter frosset ned. Nu, over 70 år senere, hjemsøges det uselviske, tidligere propagandasymbol af sin fortid, alt imens mange millioner liv er truet.
I det nye plot allierer kaptajnen sig med ’Avengers’-veninden Natasha Romanoff (Scarlett Johansson), og sammen tager de kampen op imod undertitlens kriger (Sebastian Stan), en maskeklædt fjende med en brutalt hård metalarm og en ubehagelig forkærlighed for snigmord. Han er en cool trumf i et i forvejen stærkt persongalleri og udgør med sin hurtighed og styrke (samt et team, som kan forvandle Washington D.C. til en kugleregnsfygende krigszone på nul komma fem) en værdig modstander.
En anden tilføjelse er Anthony Mackies Falcon, hvis påmonterede vinger gør ham til Captain Americas wingman, helt bogstaveligt. I luften finder man endvidere højteknologiske helicarriers, der bombarderer vores sanser med flot destruktion.
Historien er tætpakket, men emmer af medrivende, ubesværet overskud i alt fra den larmende underholdning med sjove one-linere til den velintegrerede karakterudvikling. ’The Winter Soldier’ skifter konstant og nonchalant mellem skud- og ordudvekslinger, og så udmærker den sig endda ved at være en overraskende jordnær og samfundskritisk film. Alt i alt en superheltefilm fra allerøverste skuffe – i øvrigt med en lovende cliffhanger under rulleteksterne.
Kort sagt:
Marvel-figuren Captain Americas seneste mission er umanerligt medrivende popcornsunderholdning, der leverer på actionfronten og låner kløgtigt fra de paranoide 70’er-thrillere. Den hører hjemme på en top-10 over de bedste superheltefilm nogensinde – et must for aficionados.