Video: Ville du have sex med Paul Rudd for én dollar?

Komiker, producer og skuespiller Billy Eichner er ikke verdenskendt … endnu. Men han er godt på vej, og han er for eksempel et af de store lyspunkter som svanset kontoransat med alvorlige anger management-problemer i komedieserien ’Parks & Recreations’ sjette sæson.

Derudover laver han Funny or Die-programmet ’Billy on the Street’, hvor Eichner energisk pjatter med folk som Lena Dunham, Lindsay Lohan og Neil Patrick Harris.

I klippet her får New Yorks indbyggere kastet dollarsedler i hovedet, hvis de siger ja til at have sex med skuespilleren Paul Rudd, som jo »har flere penge end Jason Segel«. Nå ja, fik vi nævnt, at Rudd står lige ved siden af, mens hans krop faldbydes for en slik?

Læs også: Video: Trailer til Jon Favreaus madfilm med Downey Jr. og Scarlett

Læs også: Video: Se 25-årig Jon Hamm blive vraget i date-show

Læs også: Video: Se Lena Dunhams musikvideo for kæresten