Nicolas Winding Refn forsvarer sønderskudt Ryan Gosling

Nicolas Winding Refn forsvarer sønderskudt Ryan Gosling

Ryan Goslings instruktørdebut, ‘Lost River’, fik kniven af en usædvanlig enige anmelderskare under Cannes-festivalen i sidste uge, hvor den fik verdenspremiere. Vi var heller ikke ligefrem mildt stemt over filmen, som virkede som et overlæsset sammensurium af David Lynch, Terry Gilliam og Terrence Malick.

Men ‘Lost River’ har nu én erklæret fan: Nicolas Winding Refn.

»Jeg synes, det er en smuk, smuk, fantastisk film, som vil vokse på folk. Der er billeder i den, som stadig sidder i mig«, siger han til New York Magazine.

Rosen er måske ikke så overraskende, eftersom Refn og Gosling har hængt sammen som ærtehalm, siden de sammen lavede ‘Drive’ og derefter ‘Only God Forgives’. Og Refn indrømmer da på en måde også, at han ikke er helt upartisk:

«Fordi vi er tvillinger, laver vi den samme film. Vi blev adskilt ved fødslen og fandt hinanden. Vi holder sammen«, siger han med en tvillingemetafor, der har været gennemgående i beskrivelsen af deres forhold de senere år.

Se traileren til ‘Lost River’ nedenfor.

Læs også: Her er dommen over Ryan Goslings debutfilm

Læs også: Nicolas Winding Refn – »det er ikke Eurovision det her«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold