Man kunne ikke andet end spærre øjnene op, da man første gang så rollebesætningen til Kristian Levrings ’The Salvation’. Først lagde man mærke til Skandinaviens to største skuespillerstjerner, Mads Mikkelsen og Mikael Persbrandt. Så var man ved at få kaffen galt i halsen, da øjnene nåede til eks-fodboldspilleren Eric Cantona.
Og overraskelsen blev ikke mindre, Nanna Øland Fabricius – bedre kendt som sangerinden Oh Land – dukkede op på rollelisten.
Nanna Øland møder den danske presse i Cannes med skrigblåt hår og et stort, indtagende smil. Hun er tydeligvis begejstret for at være en del af årets store danske film i Cannes, men man mærker også en snert af nervøsitet, når hun skal fortælle om sin rolle i ’The Salvation’. Selvom hun også havde en rolle i Jannik Johansens ’Hvid nat’ fra 2007, er hun trods alt lidt på udebane.
Læs også: Anmeldelse af ‘The Salvation’
I den stort anlagte western spiller Nanna Øland Mads Mikkelsens hustru, der ankommer til USA efter syv års adskillelse, men bliver slået ihjel ganske kort bagefter. En lille rolle, som imidlertid har vakt opsigt, og branchebladet Screen har omtalt Øland som en af de skuespillere i Cannes, der kan se frem til at få travlt med at læse filmmanuskripter.
Men hvad skal man overhovedet i filmbranchen, når man står på toppen af sin musikkarriere?
»Jeg synes, det er sjovt at udtrykke sig rigtigt mange forskellige måder, faktisk alt hvad der kan være på en slags scene – skuespil, sang, dans. Jeg er vokset op med teater, fra jeg var helt lille. Det er enormt livsbekræftende, når følelser bliver intensiveret på den måde«, fortæller hun.
»Men jeg har ikke lavet ret meget, fordi jeg har været meget ambitiøst omkring min musikkarriere og ikke ville blande for mange ting på én gang. Men på nuværende tidspunkt syntes jeg, at jeg har bidt mig fast på en måde som musiker, at jeg kunne tillade mig at gøre det her, fordi jeg syntes, det var enormt spændende«.
Så det er ikke sådan, at du har kæmpet for at få flere roller siden ’Hvid nat’?
»Nej, jeg har faktisk sagt nej til alle tilbud, der har været, også selvom det har været mega godt. Netop fordi jeg har villet slå mig fast som musiker. Ikke bare i omverdens øjne, men også i forhold til mig selv ville jeg vide, at det var det, jeg var«.
Hvad var det ved manuskriptet til ’The Salvation’, der tændte dig?
»Da jeg var barn, var jeg stor western-fan, fordi min mor elskede westerns og Clint Eastwood. Jeg var i det hele taget betaget af den periode i USA. Jeg læste alle de 11-12 Laura-bøger der var, og jeg kendte bare setuppet rigtigt godt«.
Hvordan var castingen?
»Det var i Kristian Levrings hus i London og var meget stille og roligt. Jeg havde fået en scene hjemmefra, som jeg skulle kunne, og så kom jeg bare ind og tog den nogle gange med forskellige kommentarer fra ham«.
Det var voldsscenen, og det handlede meget om opbygning – at jeg ikke skulle være for nervøs med det samme. I sådan en situation handler det om at skjule, at man er bange, fordi man ikke vil have de onde til at tro, at man mister kontrol«.
Fik du gode råd fra Mads Mikkelsen og Mikael Persbrandt under optagelserne?
»Jeg har faktisk ikke rigtigt fået råd fra dem. Men den første scene vi skød, var der, hvor jeg allerede var død, så den første dag på optagelserne skulle jeg ikke trække vejret. Og fordi man er nervøs og ikke har skudt en film i syv år, hamrede hjertet selvfølgelig i mig. Og så drillede Mads bare, lige inden vi skulle tage første skud: ’Nu ikke noget med at få ticks i øjnene’. Vildt tarveligt, og så kunne jeg jo kun tænke på at have ticks i øjnene!«
Hvor har du så lært at spille skuespil?
»Jeg føler ikke, jeg har lært det på den måde. Jeg ser ekstremt mange film, cirka en film om dagen, det er nok min største hobby. Men det lærer man selvfølgelig ikke at spille skuespil af. Jeg tror bare, det handler om indlevelse og om at glemme, hvad der er rundt omkring én – og det gør jeg generelt automatisk i livet, så på nogle punkter kommer det meget naturligt«.
Hvor længe var du på settet?
»Jeg var der tre uger, hvor nogle af dagene så bare var forberedelsesdage. Der er så mange kostumer og hår og alt muligt, der skal laves. Det var et helvede at skulle have korsetter, pude på numsen og ekstra bryster på, og hvad ved jeg«.
Er det her bare begyndelsen på en større filmkarriere?’
»Jeg gjorde det her uden større planer om, at det skulle være et move ind til en karriere i filmverden. Jeg gjorde det, fordi jeg havde lyst. Jeg kan ikke sige, hvornår jeg får lyst igen, men det var sindssygt sjovt, og den sidste dag på settet stortudede jeg, fordi jeg var så ked af, at det var overstået«.
Hvad har overrasket dig ved filmverden?
»Den største forskel for mig personligt er det med, at jeg ikke havde det overordnede ansvar. Det har jeg jo til daglig i alt, hvad jeg laver – om det er en koncert eller musikvideo eller hvad som helst, så kommer ideen fra mig, og det er mig, der er ansvarlig for, at det bliver udført i sidste ende. Så det var egentlig meget rart lige at slippe for det store ansvar, at koncentrere mig om min lille del og så se, hvad de gør med det«.
Hvem er sjovest, musik- eller filmfolk?
»De er lige sjove!«
Det var et kedeligt svar!
»Jamen de minder meget om hinanden. Det er alle sammen kreative mennesker, der lever og ånder for, at det skal være perfekt. Jeg omgiver mig generelt med perfektionister, uanset om det er film eller musik«.
Læs også: Interview med Mads Mikkelsen om westerns, bøsseporno og ukastrerede heste
Læs også: Interview med ‘The Salvation’-instruktør Kristian Levring