Samuel L. Jackson boykot-trues efter reklame for gratis porno

Samuel L. Jackson boykot-trues efter reklame for gratis porno

Pirateri-diskussioner har fyldt meget de seneste år i filmdebatten, men her er en vinkel på den, som vi ikke lige havde set komme.

Ved en pressekonference for den nye ’Captain America’ blev Samuel L. Jackson spurgt om, hvilken popkulturs-reference han ville anbefale filmens titelperson, der bliver frosset ned i 40’erne og 70 år efter.

Skuespilleren, som spiller S.H.I.E.L.D.-chefen Nick Fury, svarede prompte: »Redtube!«

Tilsyneladende et befriende politisk ukorrekt svar i stjernernes mediemølle, men åbenbart også et kontroversielt ét af slagsen. I hvert fald farer indtil flere pornoskuespillere i flæsket på Jackson for at reklamere for det ulovligt pornosite, skriver TMZ.

Læs også: Her er de mest piratkopierede tv-serier lige nu 

Catalina Cruz kræver intet mindre end et boykot af Samuel L. Jacoksons film med den begrundelse, at Hollywoods kamp mod pirateri også burde gælde film i den mindre lødige afdeling.

Cruz’ kollega Tanya Tate er mere konstruktiv i sin kritik. Hun siger til TMZ:

»Jeg vil med glæde sende et udvalg af ’voksenfilm’, som jeg har instrueret, til Mr. Jackson, hvis han ville være så venlig at trække kommentaren tilbage. Jeg har en hel bunke porno, der kan hjælpe ham med at indse sin fejl«.

Historien melder endnu intet om, hvorvidt Samuel L. Jackson takker ja til tilbuddet, eller om Captain America har opdaget Redtube.

Læs også: Laurence Fishburne – »folk har forvekslet mig og Samuel L. Jackson i 25 år«

 

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold