Stjerneskuespiller skal spille Mike Tyson

Stjerneskuespiller skal spille Mike Tyson

Det kræver en skuespiller med et vist spektrum for både at kunne spille Ray Charles og Mike Tyson. Men det ser ikke desto mindre ud til at blive tilfældet for Jamie Foxx, der vandt en Oscar for ‘Ray’ i 2005 og nu er knyttet til en ny film om Mike Tyson, skriver Variety.

Det er Terence Winter – manden bag ‘Boardwalk Empire’ og manuskriptet til ‘The Wolf of Wall Street’ – der skal skrive historien til filmen, som endnu ikke har en instruktør tilknyttet.

Jamie Foxx har i årevis været interesseret i Mike Tysons tumultariske historie, og han har da også tidligere været tæt på bokseringen på film. Han spillede nemlig træner til en anden bokselegende, Muhammed Ali, i Michael Manns ‘Ali’ med Will Smith.

Læs også: Anmeldelse af ‘The Amazing Spider-Man’ med Jamie Foxx