5. ’Edge of Tomorrow’
En god sommerblockbuster kombinerer et pirrende setup med velskabt action og intelligente scener, der puster liv i en ellers som regel forudsigelig ramme.
Det var netop, hvad Tom Cruise-filmen ’Edge of Tomorrow’ gjorde. Dens præmis – en mand, der gennemlever den samme situation igen og igen – var måske ikke ligefrem nyskabende (hej, ’Groundhog Day’), men det udmøntede sig i en psykologisk kompleksitet og en konceptuel opfindsomhed, der er usædvanlig i actiongenren.
De humoristiske scener, hvor Tom Cruise må lade livet igen og igen for langsomt at blive en effektiv kampsoldat, hørte til sommerens allerskarpeste, og meta-legen med Cruises persona – i starten modcastet som kujonagtig svækling, siden optrænet til action-Cruise, som vi kender ham – var herlig.
At filmens IQ faldt betragteligt de sidste 20 minutter, må man så leve med. Der er åbenbart ingen vej uden om, at de store Hollywood-vehicles skal slutte med ørkesløse eksplosioner uden megen mål eller mening.
Læs også: Anmeldelse af ‘Edge of Tomorrow’
4. ’Guardians of the Galaxy’
I en af sommerens mest ventede film spillede Bradley Cooper en vaskebjørn, og Vin Diesel var et træ.
Den humordrevne ’Guardians of the Galaxy’ genopfandt Chris Pratt fra ’Parks and Rec’ som afslappet actionstjerne og virkede som en slags læskende modgift til dem, der har tørstet efter 80’er-fjantet underholdning.
Instruktør James Gunns debutfilm ’Slither’ var en genrebevidst hyldest til horrortrash, der mindede om hans fortid på filmselskabet Troma. Tidligere havde han stået bag manuskriptet til ’The Specials’, en superheltekomedie på ultralavt budget, og da han fik tilbudt ’Guardians of the Galaxy’ havde han lige begået den toneforstyrrede ’Super’, hvis psykopatprotagonister ligger uendeligt langt fra de muntre galaksebeskyttere.
Så man må give Marvel det: Det har krævet store nosser at give en anything goes-instruktør som James Gunn 170 millioner dollars og ret frie tøjler. Heldigvis resulterede satsningen i en frisk off-beat blockbuster, der i det store hele levede op til sin hype.
Læs også: Anmeldelse af ‘Guardians of the Galaxy’
3. ’X-Men: Days of Future Past’
Tegneseriefanboy Bryan Singer satte i 2003 en gylden standard for sommerblockbusters med fortsættelsen til ’X-Men’, ’X2’.
Efter Brett Ratners svage treer og Gavin Hoods Wolverine-spinoff (der var så elendig, at Ratners film pludselig fremstod helt kompetent) så det kulsort ud for serien, men udsigterne lysnede med Matthew Vaughns rimeligt vellykkede prequel ’X-Men: First Class’, hvorfra James McAvoy, Michael Fassbender og Kevin Bacon dog var de eneste, der virkelig var førsteklasses.
Singer vendte med ’X-Men: Days of Future Past’ tilbage til sit eget mutantunivers fra de to første film, og hans sikre og idérige instruktion bragte franchisens underholdningsniveau tilbage i superligaen.
Filmens tidsrejseplot – der fletter Vaughns forhistorie sammen med et badass Sentinel-angreb i en dyster fremtid – brager afsted, og den er (i stil med J.J. Abrams’ ’Star Trek’) snarere et komplet operativsystemskift end et reboot i traditionel forstand. Vi begynder virkelig forfra, men Singer, der også skal stå for den kommende ’X-Men: Apocalypse’, har fået visket den tilsmudsede tavle ren.
Læs også: Anmeldelse af ‘X-Men: Days of Future Past’
2. ’Captain America: The Winter Soldier’
Den amerikanske filmindustri drives af sommerens såkaldte tent-poles, dyre produktioner, der hver og en helst skal kunne nå at trække et stort publikum. Derfor er biografsommeren så lang.
Med ’Captain America: The Winter Soldier’ – den ene af hele tre titler baseret på Marvel-striber, som har gjort sig fortjent til vores liste – blev det også kvalitetsmæssigt tidligt sommer. Den er filmtoernes pendent til eventyrets enhjørning, en af de næsten mytiske eksempler på en efterfølger, der er markant bedre end etteren.
Den første film, Joe Johnstons ’Captain America: The First Avenger’, fortalte sådan set en glimrende oprindelsehistorie, men dens actionscener var ikke noget at skrive hjem om, og de overnaturlige, mere tegneserieagtige elementer skurrede.
Anthony og Joe Russos mere realistiske fortsættelse kunne derimod langt nemmere tages seriøst. Brødrene nedtonede sci-fi-aspekterne, skruede op for suspensen og satte det forældede ikons krise i fokus. Og minsandten om ikke selv den skrantende Samuel L. Jackson tog sig lidt sammen, da han kom i fint selskab med legenden Robert Redford, der boltrer sig i paranoiastemningen fra sin storhedstid.
De genreblandende superheltevarianter – thrilleren ’Captain America: The Winter Soldier’ og komedien ’Guardians of the Galaxy’ – viste i år, at Marvel Studios har sans for at tænke ud af den ensformige skabelonboks. Så der synes at være nyt håb for kommende års superhelteeskapader.
Læs også: Anmeldelse af ‘Captain America: The Winter Soldier’
1. ’Abernes planet: Revolutionen’
Wetas banebrydende motion capture-teknologi og skuespiller Andy Serkis har under Peter Jacksons instruktion skabt helt utroligt realiserede væsner som Gollum og King Kong, og de imponerende effekter i Matt Reeves’ opfølger til ’Abernes planet: Oprindelsen’ var igen overvældende virkelighedstro.
Men det, som meget vel kunne gå hen og gøre filmen til en game changer, var en villighed til at give plads til det ’menneskelige’ drama i abelederen Caesars flok. Det er i sig selv usædvanligt for en film af denne type, og at det følelsesmæssige engagement ofte blev foranlediget uden et menneske i syne, gjorde ikke bedriften mindre bemærkelsesværdig.
Abernes overbevisende kropssprog og udtryksfulde ansigter gav dem liv og personlighed, og Reeves bragte lignende kvaliteter til sin velorkestrerede action. I ’Cloverfield’ brillerede han med kaotiske setpieces, og scenen i ’Abernes planet: Revolutionen’, hvor kameraet forbliver i sin position oven på en tank, vidnede ligeledes om hans store talent.
Læs også: Anmeldelse af ‘Abernes planet: Revolutionen’
Læs også: Se, hvad der sker mellem de to nye ‘Abernes planet’-film