10 skæve til ’1864’-aktuelle Søren Malling

Læs om Søren Mallings yndlingsbandeord, hvilken sang han ville synge til karaoke til, og om dengang han mødte George Clooney.
10 skæve til ’1864’-aktuelle Søren Malling

Hvis du selv havde levet i 1864, havde du så været en god soldat?
»Nej. Under krigen i 1864 havde man så tarvelige vilkår, at jeg ikke tror, at der var gode soldater. Intet lokum og dårligt fodtøj. Jeg tror kun, det har handlet om overlevelse. Og mange af dem overlevede jo alligevel ikke«.

Hvis du måtte bestemme over Ole Bornedal en hel dag, hvad ville du så gøre som det første?
»Så ville jeg sige til ham, at de næste 24 timer skal vi sidde og ryge cigarer og drikke rødvin, og det er ikke tilladt at forlade lokalet. Hvis man skal tisse, så må man finde en spand«.

Hvad ville dine forældre have, at du skulle blive, da du voksede op?
»Min fars drøm var nok, at jeg skulle blive det, som han ikke blev. Og det var jurist. Han er desværre død nu, men han arbejdede selv i en bank. Og hans største drøm var nok i virkeligheden, at jeg ville tage hans arbejde videre til den juridiske afdeling. Men det skete ikke«.

Hvilket quiz-show ville du være god til?
»Alt om sport«.

Hvad er det værste, du har gjort mod dine søskende?
»Jeg klippede min lillesøsters yndlingsdukke skaldet. Hun blev meget meget ked af det, og lille Søren fik vist nok en mega-skideballe af sin mor«.

Hvilken sang ville du vælge, hvis du skulle synge karaoke?
»Be Babalula af TV-2«.

Hvem er den kendteste person, du har mødt?
»George Clooney har engang spurgt mig, om jeg havde noget ild. Men jeg kan ikke fortælle hvor eller i hvilken sammenhæng, jeg mødte ham. Men vi fik da sludret lidt«.

Hvad er det værste job, du har haft?
»Jeg har faktisk aldrig haft et job, hvor jeg bare har tænkt ’fuck, jeg hader det’«.

Hvilken filminstruktør ville du helst lave film med?
»Martin Scorsese. Han har gennem rigtig mange år stået for nogle banebrydende måder at fortælle historier på. Og hans visuelle sprog er helt enestående. Han laver primært noget, der er actionpacked, og det kan jeg meget godt lide. Og så selvfølgelig David Lynch, der er så bredspektret og så tosset oveni hovedet, at bare det at møde ham ville være helt fantastisk«.

Hvilken anmeldelse ville du ønske, du havde glemt?
»Jeg har aldrig fået en dårlig anmeldelse for at være helt ærlig. Engang lyttede jeg meget til anmeldelser, men det gør jeg ikke så meget mere. Jeg ville dog lyve, hvis jeg sagde, at det ikke påvirker mig, og hvis andre folk siger, at det ikke påvirker dem, så lyver de. For selvfølgelig gør det det. Men det handler om at være bevidst om, at det, man har lavet, er et godt stykke arbejde. Selvom jeg har gjort det ok, så er der jo mange, der kan nå at ødelægge det arbejde, inden det når ud til brugeren«.

Hvad er dit yndlingsbandeord?
»Pikhoved. Og det stammer helt tilbage fra dengang, jeg for mange år siden var på en teaterturné. Der var vi fire-fem mennesker, der sad og spillede kort. Og der var bare en dag, hvor der var én, som udbrød: ’Hold nu kæft dit fede pikhoved’. Og så blev kortklubben omdannet til ’Pikhovederne’, og vi kalder stadig hinanden for pikhoved, når vi mødes. Der er hverken noget seksuelt eller stødende i det. Det er bare en konstatering«.

Læs også: ’Borgen’ har sendt Sidse Babett Knudsen ud i verden

Læs også: Ole Bornedal om ’1864’: »Syvende afsnit er fuldstændig forfærdeligt«

Læs også: 10 skæve til Esben Dalgaard fra ‘Bankerot’ og ‘1864’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af