CPH:DOX: ‘Finding Fela’

»Jeg vil præsentere mig selv som afrikaner. Jeg vil have dig til at kigge på mig som noget nyt, for det meste af den information, du får om Afrika, er forkert«.

Sådan siger Fela Kuti (1938-97) i indledningen til Alex Gibneys dokumentar om ham. Og den nigerianske musiker var noget nyt og anderledes. Som fadder til afrobeat-genren har hans musikalske vision defineret alle afskygninger af verdensmusikken og sat sit aftryk i både krautrock og hiphop. Kuti byggede et musikalsk og politisk community op i Nigerias hovedstad Lagos centreret omkring spillestedet Afrika Shrine, hvor stjerner som Stevie Wonder og Paul McCartney var blandt tilhørerne. Sidstnævntes medvirken i filmen understreger Kutis betydning.

Fela Kuti var bestemt også noget nyt og anderledes som rapkæftet revolutionær stemme i Afrika. Han var indædt modstander af den militærjunta, der styrede Nigeria gennem 70’erne, og albummet’’Zombie’ førte til en voldelig konflikt mellem militæret og Fela og hans familie.

Det er portrætteret i filmen i dramatiseret form som del af Broadway-musicalen ’Fela!’, Gibney inkorporerer i sin historie. Musicalsekvenserne virker nu mere forstyrrende end givende for fortællingen – et forsøg på at projicere Kutis relevans i en nutidig kontekst. Som når musicalen præsenterer James Brown og amerikansk souls indflydelse på afrobeat, og der herefter klippes til optagelser fra 60’erne med en voice-over, som fortæller det samme. Det bliver fortællemæssigt dobbeltkonfekt.

Gibney, en af de mest centrale dokumentarskabere i USA og manden bag film som ’Taxi to the Dark Side’ og ’The Armstrong Lie’, kunne med fordel have ladet de autentiske klip og interviewbidder stå alene, for det er dem, der tegner det nuancerede (og ikke altid flatterende) billede af Kuti.

Det er interessant at høre både hans elskerinde, Black Panther-aktivisten Sandra Izsadore, og hans datter Yeni berette om, hvordan Felas flerkoneri plagede familielivet. Ligesom han selv får lov til at udtrykke sit kvindesyn: »Women must know their place in society. A husband can kick her ass«.

Den slags er trods forbeholdene med til at tegne et nuanceret og vellykket portræt af et fascinerende menneske, som gennem sin musik stræbte mod at gøre en forskel, uanset konsekvenserne, og hvis politiske og musikalske ideologi lever videre.