CPH:DOX: Vi anbefaler film fra hele kloden

Festivalen, der starter torsdag, er en oplagt mulighed for at udfordre sig selv på filmfronten. Her er 10 anbefalinger til film, der hverken kommer fra Danmark eller USA.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ’I Am FEMEN’

FEMEN er den ukrainske bevægelse af topløse, modige aktivister, der kæmper for kvinders rettigheder over hele verden. Dokumentaren ’Ukraine er ikke et bordel’ fra sidste år tog os med bag kulissen på FEMEN, men viste, at kvindegruppen var styret af en russisk mandschauvinist, der betragter medlemmerne som underdanige.

’I Am FEMEN’ giver os det modsatte billede. Vi følger Oxana, der er gruppens kreative bagkvinde, mens hun sammen med resten af aktivistgruppen bruger sin krop i politisk kamp mod et Rusland, der udvikler sig den forkerte vej.

Det er en intim fortælling om at genvinde sin integritet – selvom det kan betyde en livslang fængselsdom eller i værste tilfælde døden.

Vises 8. november 17.00 i Empire og 14. november 20.00 i Bolsjefabrikken (udsolgt). Læs mere her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. ’I kælderen’

Manden bag ’Paradis’-trilogien, Ulrich Seidl, er tilbage. Denne gang handler det ikke om hængende bryster, kridhvide strande og kulsorte beach boys som i den fremragende ’Paradis: Kærlighed’. Nu har den ubarmhjertige østriger i stedet lavet en film om kældre, og om hvad hans landsmænd bruger dem til. Et provokerende emne alene af den grund, at Østrigs kældre mere end én gang har optrådt på forsiden af alverdens aviser. Tænk bare på Kampusch og Fritzl.

Men ’I kælderen’ tager os vidt omkring. Det er en dokumentar om mennesker og deres besættelser. I kælderens mørke får fantasierne frit løb, og vi bliver således inviteret ned til skydevåben, sexslaver, S&M-ritualer og tubaspillende nazi-nostalgikere.

Som sædvanlig er filmen lavet i Seidls signatur-stil med geometrisk framing og underspillet, bizar humor, som vi også har set i hans dokumentarlignende spillefilm som ’Hundedage’ og i mere rene dokumentarfilm som ’Tierische Liebe’ om menneskers forhold til deres kæledyr.

Vises 8. november 17.00 i Bremen Teater, 11. november 22.30 i Empire og 16. november 14.20 i Grand. Læs mere her.

Horse Money

3. ’Horse Money’

Den rastløse ånd fra Portugals postkoloniale fortid er omdrejningspunktet i ’Horse Money’. Filmen placerer sig et sted mellem fiktion og dokumentar, mellem hallucination og historisk virkelighed, mens instruktøren Pedro Costa tager os ind i hjertet af Lissabons slumkvarter.

’Horse Money’ følger op på instruktørens ’Colossal Youth’, der tiltrak sig en del opmærksom på Cannes-festivalen i 2006, og fortæller historien om den aldrende immigrant Ventura. I drømmende sekvenser vandrer han rundt i den endeløse nat, der er befolket af spøgelserne fra hans egen og Portugals fortid.

Pedro Costa, der de seneste tre årtier har etableret sig som en af verdens mest anerkendte filmskabere på kunstfilmscenen, er altså tilbage til rødderne med et tema, der gennemstrømmer de fleste af hans film: At vise marginaliserede grupper i desperate situationer.

Vises 10. november 16.40 i Dagmar og 14. november 18.45 i Cinemateket. Læs mere her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. ’The Salt of the Earth’

Wim Wenders er en legendarisk tysk filmmager med klassikere som ’Undervejs’ og ’Paris, Texas’ på cv’et. Men han har med film som ’Pina’, ’Buena Vista Social Club’ og ’Tokyo-ga’ også vist sig som en mester af dokumentargenren, og nu er han tilbage med en hyldest til mesterfotografen Sebastiao Salgado.

Sebastiao Salgado har de seneste 40 år rejst kloden tynd og har igennem sin særlige brug af lys og empatisk nærhed skildret mennesker fra forskelige kontinenter. Wenders, der selv har en stærk sans for at portrættere individer i ekstreme situationer (og i øvrigt selv er aktuel med en fotoudstilling på Gl. Strand herhjemme), tager os i ’The Salt of the Earth’ igennem Salgados liv og karriere, mens han rejser fra isbjørnene i Nordpolen til frodige jungler i Sydafrika.

Salgado har om nogen set, hvordan kulturer og mennesker har udviklet sig igennem historien, og i Wenders har vi den bedste tour-guide, man kunne drømme om.

Vises 9. november 19.15 i Grand, 11. november 21.30 i Grand og 16. november 16.00 i Park Bio. Læs mere her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. ’Little People Big Dreams’

Kinas lidt bizarre modspil til Disneyland er forlystelsesparken Dwarf’s Empire: et sted befolket dansende dværge, der bor i et eventyrlandskab, hvor der ikke er højt til loftet.

I ’Little People Big Dreams’ kører kameraet videre, når publikum er taget hjem og parkens porte er lukket i. For det er ikke ren glimmer og eventyr i Dwarf’s Empire. Ganske vist er der arbejde til dværgene, men værdigheden følger ikke nødvendigvis med. Filmen følger dværgene i deres kamp om at blive set som mennesker, og ikke bare som attraktioner i en temapark.

Vises 11. november 21.30 og 14. november 19.00 i Palads. Læs mere her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. ’Web Junkie’

Når man først har hørt nyheden om, at der er unge mennesker i Kina, der er døde af at tilbringe så meget tid på internettet, at de har glemt at spise og sove, så kan det ikke komme som en overraskelse, at Kina netop også er det første land til at indføre afvænningskliniker for internetafhængige.

’Web Junkie’ skildrer livet på de lukkede, militærlignende lejrer, hvor web junkies får en kold, offline tyrker iført uniform og i marchgang. Filmens fokus er dog ikke bare på afhængigheden, men også på de voksende kløfter mellem generationerne. Det er lige så meget en film om forældresvigt og manglende kommunikation mellem forældre og børn.

’Web Junkie’ søger ind i konflikten mellem dem, der forstår internettets betydning, og dem der ikke gør. En i sandhed skræmmende oplevelse – og hvor længe går der, før vi ser noget lignende herhjemme?

Vises 8. november 16.30 i Cinemateket, 10. november 17.00 i Empire og 12. november 10.00 i Bremen Teateret. Læs mere her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. ’The Postman’s White Nights’

I en isoleret lille landsby i det nordlige Rusland er det aldrende postbud Lyokha den eneste livsline til resten af verden. I sin lille motorbåd bringer han posten og pensionspengene rundt til de få indbyggere – heriblandt til sin hemmelige forelskelse, Irina. Den ellers monotone hverdag falder dog sammen, da bådens motor bliver stjålet, og Irina meddeler, at hun flytter fra landsbyen.

Med ’The Postman’s White Nights’ har den russisk-amerikanske instruktør Andrei Konchalovsky lavet en hybridfilm, hvor han har sat skuespillere i søen på rigtige locations, hvor de konfronteres med mennesker, der bare er sig selv.

Konchalovskys sikre kamera og lange scener er blevet sammenlignet med mesteren Andrei Tarkovskij, og de har da også før i tiden arbejdet sammen, blandt andet i ’Ivans barndom’.

Vises 7. november 19.15 og 12. november 16.40 i Grand. Læs mere her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. ’Maidan’

Maidan-pladsen i Ukraine var samlingsstedet for demonstranter, da landets daværende præsident, Viktor Janukovitj, i 2013 besluttede at trække sig ud af en aftale med EU. Protesterne har været mange, og konflikterne er blevet trukket hårdt og uforsonligt op.

Instruktøren Sergei Loznitsa har fanget det hele i ’Maidan’ – fra folkeopstandens spæde begyndelse til en krise af internationalt omfang. Det særlige ved Sergei Loznitas film er dog, at dokumentaren har bortskrællet voice-overs og interviews og i stedet lader fikserede panoramabilleder tale for sig selv. Herigennem får vi indblik i suppekøkkener, folkesange og pladsens kaotiske stemning.

Sergei Loznita har markeret sig som en af Ukraines mest væsentligste instruktører og har blandt andet gjort sig bemærket på Cannes-festivalen med ’My Joy’ og ’In the Fog’.

Vises 9. november 14.20 i Grand, 14. november 14.15 i Palads og 16. november 21.30 i Cinemateket. Læs mere her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. ’Mr. X’

Den franske filminstruktør Leos Carax er omgivet af mystik. Han instruerede sin debutfilm, ’Boy Meets Girl’, som 24-årig og modtog en pris på Cannes-festivalen for den. Da han skulle lave sin tredje spillefilm, ’De elskende fra Pont-Neuf’, genskabte han en stor del af det indre Paris som en gigantisk kulisse. Og på 30 år har han kun instrueret fem spillefilm, senest den vilde og vanvittige ’Holy Motors’ forrige år.

Instruktøren Tessa Louise-Salomé forsøger med sin dokumentarfilm ’Mr. X’ at komme bag anagrammet (Leos Carax er en ombytning af bogstaverne fra dåbsnavnet Alex Oscar) på den hemmelighedsfulde mand.

Filmen tager os således igennem Carax’ forskellige film, hjulpet på vej af anekdoter og interviews fra folk som Harmony Korine, Kylie Minogue og Carax’ faste skuespiller, Denis Lavant.

Vises 10. november 17.00 i Grand og 14. november 21.45 i Cinemateket. Læs mere her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. ’Journey to the West’

Auteuren fra Taiwan, Tsai Ming-liang, har lavet den sjette film i sin ’walker’-serie med film, hvor der skrues gevaldigt ned for tempoet. ’Journey to the West’ er inspireret af den buddhistiske munk Xuanzangs, der i det 17. århundrede gik Asien rundt.

I filmen ser vi på samme måde en munk bevæge sig i sneglefart igennem billedet. Der er ingen dialog og langt mellem filmens klip, mens munken vandrer fra et idyllisk landskab ind i det mere hektiske og menneskefyldte Marseille.

For Tsai Ming-liang bliver langsomhed og stilhed en form for oprør mod den støjende hverdag og den manglende meditation over livets små detaljer.

Vises 10. november 17.00 i Vester Vov Vov og 15. november 19.00 i Cinemateket. Læs mere her

Læs også: 10 amerikanske film, du skal se på CPH:DOX 

Læs også: Kom til CPH:DOX Final Party med Soundvenue og Mike Skinner

Læs også: Soundvenue og CPH:DOX inviterer til Elliot Smith-aften med Broken Twin, The New Spring m.fl.

Læs også: Se den gribende ‘The Man Who Saved the World’ under CPH:DOX

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af