’Riget’ 20 år efter: Stor artikel går bag facaden på Triers tv-revolution

’Riget’ 20 år efter: Stor artikel går bag facaden på Triers tv-revolution

Uden ’Riget’ ingen dogmebølge, ingen ’Forbrydelsen’ og ’Borgen’, ingen ’R’ og ’Nordvest’.

Lars von Triers vanvittige frontalsammenstød mellem åndeverden, videnskab og dansk folkekomedie har dette efterår 20 års jubilæum. I det nye nummer af Soundvenue præsenterer vi en førstehåndsberetning over ni sider om den hysterisk morsomme serie fra Rigshospitalet i København, der gjorde fraser som »det er u-hyg-ge-ligt« og »jävla danskere« til landeplager.

Zentropa-producent Peter Aalbæk Jensen, skuespillerne Henning Jensen og Peter Mygind, Triers medinstruktør Morten Arnfred og fotograf Eric Kress står bag den store historie om ’Riget’, og anekdoterne står i kø.

De fortæller, hvordan seriens overnaturlige tematik satte dybe spor i filmholdet. Peter Mygind følte, han tog ånderne med hjem, og »sunde og raske mennesker begyndte at påstå, at elevatorerne kørte op og ned af sig selv«, som Peter Aalbæk Jensen siger.

Læs også: Nyt Soundvenue ude – få det første smugkig her

De beretter også om en drilsk Lars von Trier, der startede med at slå fast, at han ikke brød sig om skuespillere, og som instruerede det meste af serien fra sin autocamper, hvor han som en anden dukkefører fik skuespillerne på glatis.

Som da Henning Jensens sygehusdirektør i en scene skulle vise sundhedsministeren rundt på en stue og pludselig fandt Solbjørg Højfeldt – hans kone i virkeligheden – skamride Peter Mygind i en patientseng.

»Jeg blev forfjamsket, og det skulle jeg jo også blive«, husker Henning Jensen i artiklen. »Jeg tror, at det er et af Lars’ skønneste øjeblikke i livet, da jeg trak det gardin til side. Vi optog kun scenen én gang«.

Historien om ‘Riget’ er også historien om, hvordan Trier med sit erklærede venstrehåndsarbejde bragte en hel ny energi ind i dansk film og tv. Og de medvirkende fortæller om optagelserne som en af de store oplevelser i deres liv. Køb det nye Soundvenue og bliv klogere på et stykke levende dansk tv-historie.

Læs også: Anmeldelse af Triers ‘Nymphomaniac – Director’s Cut’