Casting-nyt: Megastjerner går komedievejen – Cruise skal gøres udødelig

Casting-nyt: Megastjerner går komedievejen – Cruise skal gøres udødelig

Lille spoiler-alert til dem, der ikke har set den seneste sæson af ’Parks and Recreation’. Jon Hamm vender tilbage i seriens syvende og sidste sæson, der får amerikansk premiere i starten af det nye år. Hamm havde en lille rolle i forrige sæsons sidste afsnit som den uduelige Ed, og han vender altså tilbage i starten af den nye.

Fortsættelser af kultkomedier med mange år på bagen er åbenbart det nye sort i Hollywood. Efter ’Anchorman 2’ tidligere på året og ’Dum og dummere 2’, der er lige på trapperne, meldes en efterfølger til modekomedien ’Zoolander’ nu på vej. Den forventes at have både Ben Stiller, Will Ferrell og Owen Wilson med igen, mens Deadline.com kan fortælle, at Penelope Cruz også er på rollelisten.

Taglinen til ’Highlander’ – om udødelige helte i det skotske højland – lyder: »There can only be one«. Det gjaldt dog ikke selve filmene, der siden den første i 1986 er kommet i en lang række udgaver. Nu skriver The Wrap, at producerne af en kommende ’Highlander’-film håber på at få Tom Cruise til at genoplive Sean Connerys rolle i den oprindelige film. Cruise har allerede erfaring med udødelighed fra ’Edge of Tomorrow’, men det vides endnu ikke, om han er frisk på en tur til det skotske højland.

Læs også: Jimmy Fallon og Jon Hamm spytter mad på hinanden i veloplagt 80’er-spoof

Læs også: Werner Herzog får en gæsterolle i ’Parks and Recreation’

Læs også: Will Ferrells geni gennem 11 overrumplende klip