Anden sæson af ’Fargo’ får Kirsten Dunst og ‘Breaking Bad’-stjerne i hovedrollerne

Anden sæson af ’Fargo’ får Kirsten Dunst og ‘Breaking Bad’-stjerne i hovedrollerne

Nu hvor de medvirkende er på plads til næste sæson af ’True Detective’, kan vi begynde at fokusere på næste sæson af årets anden store antologiserie, ’Fargo’. To centrale roller er blevet castet, og det bliver tv-novicen og filmstjernen Kirsten Dunst, der får en af hovedrollerne. Hun får en ung tv-veteran ved sin side, da Jesse Plemons, fra ’Friday Night Lights’, ’Breaking Bad’ (hvor han spillede psykopaten Todd) og ‘Olive Kitteridge’, skal spille hendes mand.

Dunst skal inkarnere Peggy Blomquist, en kosmetolog, der drømmer om at flytte fra sin lille hjemby til storbyen og finde ud af, hvem hun er, og hvad hun vil. Plemons spiller hendes mand Ed, en slagterassistent, der støtter sin kones projekt, selv om han ikke rigtig forstår det, skriver Entertainment Weekly.

Anden sæson af ’Fargo’ bliver som første omgang på 10 afsnit og er en prequel til den første. Den foregår i 1979, hvor vi møder en ung Lou Solverson, spillet af Keith Carradine i første sæson, netop hjemvendt fra krigen i Vietnam. Her oplever han som betjent en rystende sag i Sioux Falls, North Dakota, som Carradine nævnte flere gange i første sæson.

De andre hovedroller som Solverson, hans kone Betsy og partneren Ben Schmidt er endnu ikke blevet castet. Men ifølge The Wrap er ’Parks and Recreation’s Ron Swanson, Nick Offerman, i søgelyset.

Læs også: Anmeldelse af ‘Fargo’

Læs også: Her er årets bedste tv-serier: Top 10-1

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold