1. Hovedrolle: Sidney Poitier, ’Lillies of the Field’, 1964
Sideløbende med 60’ernes borgerrettighedsbevægelser begyndte sorte skuespillere så småt at vinde terræn i den amerikanske filmbranche. I spidsen var Sidney Poitier, der gennem fremstillingen af den pæne, sorte mand i solide Hollywood-produktioner punkterede myten om den farlige afroamerikaner. Kulminationen kom i 1963, da han som den første sorte skuespiller hjemtog en Oscar i kategorien ’bedste mandlige hovedrolle’ for ’Markens liljer’.
En rørstrømsk Poitier vælger at holde takketalen kort, men han konstaterer, at rejsen til det stolte øjeblik var lang. Ligesom den havde været det for det amerikanske samfund.
Rejsen var – og er – dog langt fra slut. Se de øvrige sorte Oscar-modtagere på de følgende sider.
2. Hovedrolle: Denzel Washington, ‘Training Day’, 2002
Der skulle gå svimlende 38 år fra Poitiers sejr, inden den næste sorte skuespiller vandt en hovedrollepris ved Oscar-uddelingen. Pudsigt nok endte tørken netop det år, hvor Poitier modtog en lifetime achievement-pris. Efter at have modtaget statuetten for sin intense præstation i Antoine Fuquas ’Training Day’ kunne Denzel Washington da heller ikke dy sig for at kommentere sammenfaldet: »For 40 years, I’ve been chasing Sidney, and what do they do? They give it to him on the same night!«
Også Will Smith var nomineret i kategorien, mens Halle Berry tog statuetten for bedste kvindelige hovedrolle samme år. Således udgjorde Oscar-festen anno 2002 et vendepunkt for afroamerikanske skuespillere.
3. Hovedrolle: Jamie Foxx, ‘Ray’, 2005
Jamie Foxx blev den tredje mandlige skuespiller til at vinde for bedste hovedrolle – for sin præstation som den blinde musiker Ray Charles i ’Ray’. Hans efterfølgende takketale var kun i ringe grad polemisk, men han understregede ligesom Washington arven fra Poitier og beskrev med en passende omskrivning af et ærkeamerikansk udtryk sin succes som »The African American Dream«.
Foxx besejrede blandt andre Don Cheadle, der var nomineret for sin gribende præstation i ’Hotel Rwanda’.
4. Hovedrolle: Forest Whitaker, ‘The Last King of Scotland’, 2007
Den seneste sorte skuespiller til at opnå hæderen som bedste hovedrolle var Forest Whitaker, der fortjent hjemtog en Oscar-statuette for sin elektriske præstation som diktatoren Idi Amin i ’The Last King of Scotland’. I takketalen hyldede Whitaker den amerikanske drøm i beskrivelsen af sin egen opstigen til tinderne, men han udlod at kommentere på de særlige begrænsninger forbundet med hans hudfarve. Det er dog oplagt at læse det ind i talens subtekst.
På daværende tidspunkt signalerede Whitakers triumf nok, at Oscar-komitéen havde overvundet tidligere tiders racisme, men der er ikke desto mindre gået et lille årti, siden den seneste afroamerikaner vandt for bedste hovedrolle.
5. Birolle: Louis Gosset, Jr., ‘Officer og gentleman’, 1983
Louis Gosset, Jr.’s takketale må kandidere til de kedeligste i Oscar-historien, taget i betragtning af at han var den første afroamerikaner til at vinde en Oscar-statuette i 19 år. Han leverer ikke så meget som antydningen af landets racespændinger og virker utroligt fattet i forhold til, hvilken sjælden bedrift der er tale om. Gosset Jr. vandt for sin rolle i Richard Gere-filmen ’Officer og gentleman’.
6. Birolle: Denzel Washington, ’Ærens mark’, 1990
Inden han sikrede sig den helt store pris som bedste hovedrolle, vandt alle tiders mest succesfulde afroamerikaner i Oscar-sammenhæng, Denzel Washington, statuetten for bedste birolle i Edward Zwicks ’Ærens mark’ om et sort kompagni under den amerikanske borgerkrig. Trods filmens vigtige bidrage til afroamerikansk historie omtaler Washingtons temmelig skematiske takketale ikke de historiske spændinger i nævneværdig grad, selv om han dog fremhæver de sorte soldater som medvirkende til at sikre landets frihed.
7. Birolle: Cuba Gooding, Jr., ‘Jerry Maguire’, 1997
Der er en grund til, at birolleskuespillerne afholder sig fra at levere udtømmende beretninger om undertrykkelsens historie i USA. Det udtrykkes med al tydelighed under Cuba Gooding Jr.’s takketale under Oscar-festen i 1997, hvor han afbrydes omtrent et halvt minut inde i talen. At han så nægter at forlade scenen og skriger »I love you« til gud og hvermand i det næste minut, er en anden sag.
8. Birolle: Morgan Freeman, ‘Million Dollar Baby’, 2005
Efter nomineringer i ‘Street Smart’, ’Driving Miss Daisy’ og ’The Shawshank Redemption’ fik en af nyere tids største sorte skuespilstjerner Morgan Freeman omsider sin Oscar for rollen som eks-bokseren Scrap i Eastwoods ’Million Dollar Baby’. På baggrund af den medvind, sorte skuespillere havde oplevet siden årtusindeskiftet, kan man mene, at motivationen til at adressere diskriminationen i det amerikanske samfund var formindsket, og Freeman holder sig da også til en simpel takketale med roser til samarbejdspartnere, familie og Gud.
Læs også: Instruktører reager på ‘Selma’s Oscar-forbigåelser – »Fuck dem!«
Læs også: Oscar 2015 – De 10 største overraskelser og en konklusion.