Interview: Trine Dyrholm om ’Arvingerne’, ’Kollektivet’ og at hyle på hotellet

Nytårsdag får anden sæson af DR’s tv-serie 'Arvingerne' premiere. Her fortæller Trine Dyrholm om seriens nye fokus og om sine udfordringer som skuespiller herhjemme og i udlandet.
Interview: Trine Dyrholm om ’Arvingerne’, ’Kollektivet’ og at hyle på hotellet
Foto: Per Arnesen

Hvordan adskiller sæson 2 af ‘Arvingerne’ sig fra den første sæson?
»Et af de store temaer i sæson 2 er, hvordan man er forælder. Lægger man sig i forlængelse af sine egne erfaringer? Det gør man jo nok som regel, men andre gange tager man afstand fra det, man selv er vokset op i. I dag har vi jo et helt andet forhold til, hvordan man må være forældre, end man havde i 1970’erne. Dengang havde man nogle lidt friere rammer.

Det er også det, der har været temaet hele vejen igennem serien med arv og miljø. Signe er vokset op et andet sted end sine søskende, og hvad er så det dominerende hos et menneske? Arv eller miljø? I sæson 2 handler det så mere specifikt om, hvordan det påvirker os i forhold til vores forestillinger om forældrerollen«.

Samtidig med ‘Arvingerne’ indspiller du også Thomas Vinterbergs kommende film ‘Kollektivet’. Hvordan går optagelserne?
»Det er sjovt at indspille ‘Kollektivet’ og ‘Arvingerne’ samtidig. I ‘Arvingerne’ spiller jeg en kvinde, der er vokset op i 1970’erne. Og i ‘Kollektivet’ spiller jeg så en kvinde i 70’erne. Serien og filmen handler også om nogle af de samme temaer omkring familien. Det er jo et stort tema i dag. Hvordan ser familien ud? Den ser ud på alle mulige slags måder. Du kan bo på tusind forskellige måder og stadig være en eller anden form for familie.

I ‘Kollektivet’ laver de en familie inde i kollektivet, og i ‘Arvingerne’ er det også en mærkelig broget familie af alle mulige forskellige typer, der hænger ud på gården og er sammen på kryds og tværs – netop som i et kollektiv«.

Hvordan opfatter du selv begrebet familie efter to år med ‘Arvingerne’?
»Jeg har en følelse af, at skuespillerne i ‘Arvingerne’ også er min familie. Jeg har min egen familie med min kæreste og min søn, som er min rigtige familie. Og så har jeg min anden familie, som er min mor, min søster og mig. Og så har jeg så denne her familie, som jeg da også kan savne, når vi ikke indspiller ‘Arvingerne’ sammen.

Vi har jo de sidste par år tilbragt utrolig meget tid sammen. Og netop fordi karaktererne er i fokus i tv-serien, og det er deres emotionelle rejse, man følger, så er det klart, at man også blotter sig ret meget sammen. Derfor føler man også, at man har noget sammen, hvilket er utrolig inspirerende for arbejdsprocessen«.

Du har haft et par små roller i Tyskland og også en større film, der havde premiere dernede i september med titlen ‘Who am I?’. Er der stor forskel i at indspille film og tv-serier i Tyskland i forhold til herhjemme?
»Ja, altså for mig er der én virkelig stor forskel, og det er sproget, som jeg ikke har med mig. Jeg er meget mere usikker, når jeg laver film i Tyskland. Det er selvfølgelig også derfor, jeg gør det.

Det er sjovt at give sig selv nogle nye udfordringer. Og så glemmer man lige, hvorfor man nu havde gjort det, når man så sidder og hyler på hotellet over, at man ikke kan finde ud af en skid, ikke? Hvorfor var det egentlig, jeg sagde ja til det her? Men altså, jeg kan godt lide udfordringen. Jeg kan godt lide at sætte mig selv i nye situationer«.

Hvor ligger udfordringen i at indspille sæson 2 af ‘Arvingerne’?
»I ‘Arvingerne’ er udfordringen materialet. Nogle af scenerne er jo svære at lave. De kræver ret mange runder, og det kræver, at man tager nogle emotionelle ture. Og det er også udfordrende. Så der er jeg virkelig glad for, at jeg har mit sprog og mine kammerater at læne mig op ad. Så der er jo en familietryghed i at indspille ‘Arvingerne’. Men det kan stadig være lige så svært. Det er i hvert fald et stort privilegium at spille en karakter som Gro, der både kan stå og smadre en skurvogn med en motorsav og på den anden side være dødsensangst for, om en mand nu har tænkt sig at gå fra sin kone.

Det er rigtig sjovt, fordi jeg føler, at det er sandt. Det er selvfølgelig ekstremer, men det er jo sådan, vi er. Folk, der kan stå og råbe skrige og slå en proper næve, kan jo også blive kede af det. I ‘Arvingerne’ er der plads til udfoldelse af de enkelte karakterers nuancer. Og det er sjovt at arbejde med«.

Læs også: ‘Arvingerne’s Marie Bach Hansen om sine favoritter fra året

Læs også: Carsten Bjørnlund fra ‘Arvingerne’ om favoritfilm, -tv og -musik i 2014

Læs også: Rasmus Botoft – ny mand i ‘Arvingerne’ – som sine favoritter fra året

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af