Lyt til Soundvenue Filmcast: Har en syg høne lagt ‘Mænd og høns’? Lever ‘Better Call Saul’ op til ‘Breaking Bad’?

Lyt til Soundvenue Filmcast: Har en syg høne lagt ‘Mænd og høns’? Lever ‘Better Call Saul’ op til ‘Breaking Bad’?

Man skal ikke gå tilbage til en fuser – men skal man gå tilbage til en succes?

Det er det helt store spørgsmål i den spritnye udgave af vores filmpodcast, Soundvenue Filmcast. Efter en pause på hele 10 år er manden bag ‘Blinkende lygter’, ‘De grønne slagtere’ og ‘Adams æbler’, Anders Thomas Jensen, tilbage med en film så vanvittig, at den får de tre øvrige til at virke så politisk korrekt som et pigekor.

Mads Mikkelsen, David Dencik, Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro fører an i det stjernespækkede cast – men føles den grovkornede humor om alt fra handicappede til dyresex så frisk i 2014 som i 2004? Eller er det en syg høne, der har lagt Anders Thomas Jensens nye æg?

Vi tager fat ved nældens rod, før vi kaster os over en af årets allermest ventede serier – i hvert fald hvis man er fan af ‘Breaking Bad’. Den elskede advokat Saul Goodman har nemlig fået sin helt egen serie, som på flere måder er en overraskende sag. Vi har set de to første afsnit og spørger os selv og hinanden: Tåler den sammeligning med ‘Breaking Bad’, og formår den samtidig at stå på egne ben?

Vi runder også weekendens Robert-uddeling, det voldsomme stormvejr omkring Clint Eastwoods ‘American Sniper’ i USA, og som sædvanligt skal vi også forbi den nederdrægtige hurtigrunde og vores streaming-anbefalinger på 30 sekunder.

Abonnér på Soundvenue Filmcast via iTunes – eller lyt til den nye udsendelse HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af