Gillian Anderson og ham fra ‘Fifty Shades of Grey’ får en tredje sæson af ‘The Fall’ – se teaseren

Gillian Anderson (‘The X-Files’, ‘Hannibal’) og Jamie Dornan (’Fifty Shades of Grey’) fortsætter deres intense duel på hver deres side af loven i tredje sæson af ’The Fall’. BBC har således givet grønt lys til en ny sæson bestående af fem episoder uden dog at løfte sløret for premieredatoen.

I ‘The Fall’ er Andersons efterforsker på jagt efter Dornans seriemorder i et katten-efter-musen-spil, som opleves fra begge karakterers perspektiv. Første sæson er tilgængelig på Netflix (mens anden sæson kan ses på den amerikanske udgave af streamingtjenesten).

Samtidig med annonceringen af den nye sæson har BBC frigivet en tidlig teaser i form af anden sæsons dramatiske cliffhanger tilsat en klassisk trailer-stemme. Se den ovenfor.

Læs også: Otte nye britiske dramaserier, du skal se

Læs også: ‘The X-Files’ kan være på vej tilbage til tv-skærmene