Miles Teller skal spille bankrøver i sin næste film

Miles Teller skal spille bankrøver i sin næste film

Den unge skuespiller Miles Teller rider i øjeblikket på en bølge af kritikersucces oven på sin rolle i hittet ‘Whiplash’, og nu har Miles Teller sin næste rolle klar, der hiver ham væk fra trommesættet og ind i de kriminelles verden.

Teller skal nemlig spille bankrøver i filmen ‘Life and Times of the Stopwatch Gang’, som er baseret på den virkelige historie om en flok kriminelle, der grundet deres ekstremt hurtige bankkup for millionbeløb blev 1980’ernes mest frygtede bande i USA. Ruben Fleisher, der senest stod bag ‘Gangster Squad’ med Ryan Gosling, Sean Penn og Emma Stone, skal instruere filmen, der tyder på at blive et eksplosivt krimibrag i samme stil.

Filmen har endnu ikke fået premieredato, men Teller skal også først lige overstå sin kommende tjans i teenagefilmen ‘Insurgent’ samt rollen som superhelt i den kommende ‘Fantastic Four’.

Læs også: Tre store stjerner bekræftet til Woody Allens kommende film

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af