Trailer: Skuespilstjerner reklamerer for computerfirma i fantasyfilm

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Dem, der afskrev ’The LEGO Movie’ som en forvokset reklame, bør ikke røre den Dell/Intel-finansierede fantasyfilm ’What Lives Inside’ med en ildtang, for her tages product placement-fænomenet til nye ekstremer: Det er i bund og grund en reklame i dyre spillefilmklæder.

Retter vi blikket væk fra Dell og Intels kommercielle aftryk, ligner ’What Lives Inside’ – den fjerde film i Hulus ‘Inside’-serie – en klassisk, allegorisk fortælling om at omfavne tilværelsens magi og lade sine drømme spire. Taylor, spillet af ’Fargo’-skuespilleren Colin Hanks, tynges af sin fars nylige død, men genfinder livsglæden, da han opdager en skjult fantasiverden.

Den dårlige nyhed er, at Taylor finder den magiske parallelverden ved hjælp af et Dell-device. Den gode nyhed er, at hans far spilles af J.K. Simmons, der sidste måned sikrede sig en Oscar-statuette for sin præstation i ’Whiplash’.

Spørgsmålet er, om det er muligt at lade sig opsluge i overgiven eskapisme, når hovedpersonen vifter med et Dell-apparat hvert andet øjeblik? Svaret får vi den 25. marts, når serien har premiere på Hulu.

Se den eventyrlige trailer ovenfor samt den medfølgende, knap så eventyrlige Dell-featurette herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Birollemesteren J.K. Simmons’ fem bedste roller

Læs også: Hvor er fuckfingeren Snapchat?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af