Video: Se ‘Community’-holdet spoofe ‘The Avengers’ i trailer til sjette sæson

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I en tyk spoof på den kommende Marvel-blockbuster ‘The Avengers: Age of Ultron’ indvarsler holdet bag ‘Community’ overgangen fra landsdækkende tv til Yahoo! Screen i en trailer for sjette sæson. Dystre strygere og en klassisk trailerstemme ledsager de kulørte optrin på Greendale Community College, idet karaktererne bevæger sig ind i ‘The Age of Yahoo’.

Komedieserien blev droppet af NBC i maj, men lever videre online fra den 17. marts, hvor Yahoo! frigiver de første to afsnit på streamingtjenesten Yahoo! Screen. Herefter vil et nyt afsnit følge hver uge.

Størstedelen af det oprindelige cast med Joel McHale, Alison Brie og Jim Rash i spidsen vender tilbage i deres oprindelige roller, mens Yvette Nicole Brown, der spillede Shirley, har forladt serien. I vanlig ‘Community’-stil introduceres det nye ansigt Paget Brewster i traileren som ‘the new Shirley’.

Læs også: Hash, geeks og ostepops i anden sæson af ‘Sillicon Valley’

Læs også: ‘Community’ vækkes fra de døde

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af