Trailer: Chris Pratt går på dinojagt i nyt actionpræget blik på ‘Jurassic World’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Jurassic World’ slutter sig til rækken af stort anlagte blockbusters, der har udgivet trailers i de forgangne dage (herunder ‘Batman v. Superman’, ‘Fantastic Four’ og ‘Star Wars: The Force Awakens’). Det nye, lange blik på genoplivningen af Spielbergs univers byder på læssevis af action, idet Chris Pratts hårdkogte eks-militærmand går på bloddryppende dinojagt i den forhistoriske temapark.

For som det sig hør og bør i genren, har videnskabsfolkene ladet sig forblinde af eget storhedsvanvid og skabt et intelligent, forhistorisk rovdyr, der straks bryder fri af sit fængsel og spreder rædsel i Jurassic World.

Dinosaurerne burde for så vidt tage sig bedre ud i 2015, end de gjorde i 1993, hvor Spielbergs original ramte biograflærrederne, men man kan frygte for, at overfloden af computergenererede effekter går ud over charmen. Spørgsmålet er, om Chris Pratts sarkastiske oneliners er tilstrækkeligt til at tage stikket hjem for ‘Jurassic World’?

‘Jurassic World’ får dansk biografpremiere 11. juni.

Læs også: Chris Pratt og Jennifer Lawrence skal medvirke i sci-fi-romance

Læs også: Bliver Chris Pratt den næste Indiana Jones?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af