‘Between’
Det er ikke altid lige sjovt at være under 21 år i USA. Du bliver både afvist ved baren, på hoteller og ved rouletten. Du er ikke voksen nok. Men i den fiktive by Pretty Lake vil samtlige voksne nok ønske, at de aldrig havde forladt den uskyldige ungdom til fordel for voksenverdenens dekadente tilværelse.
De lokale indbyggere falder nemlig døde om. Midt i samtaler blandt venner og familie dejser de pludselig om med blod rendende ud af munden på ægte uforklarlig ’X-Files’-facon. Dødstallet stiger hurtigt, og dømt ud fra en slap, kort og uimponerende montage er Pretty Lake tilsyneladende blevet til en national nyhedshistorie efter et par dage. Regeringen griber ind og barrikaderer hele byen. Anarkiet kan nu rase frit blandt de overlevende indbyggere, der er i karantæne for resten af omverdenen.
En af seriens mange flade og intetsigende karakterer hacker sig ind i regeringens systemer og udleder hurtigt ud fra simpel data, at ingen blandt de døde i Petty Lake er 21 år eller yngre. Ungdommen er tilsyneladende immun over for den dødelige halsbrand. Det kommer ikke som en overraskelse for seeren, da vi allerede har siddet igennem flere unaturlige dialoger, der er konstrueret for at give os vished om karakterernes alder. Replikker som »Det var aldrig min drøm at blive gravid som teenager« og »på trods af min kærlighed for bøger er jeg ret ung for en underviser at være – jeg er faktisk kun 21 år« fylder skærmen alene inden for de første par minutter af pilotafsnittet.
’Between’ efterlader dig med spørgsmål, der – i mangel på spændingsopbyggende drama og interessante karakterer – helt på egen hånd skal give dig lyst til at se videre. Hvad refererer titlen ’Between’ til? Hvorfor er skæregrænsen på dødsfaldene lige netop 21 år? Er det de voksnes lemfældige omgang med deres liv, der sender dem i graven? Har regeringen mon noget at gøre med virusen? Og hvorfor rammer den kun indbyggerne i Pretty Lake?
Problemet er bare, at man, efter at have set pilotafsnittet, er fløjtende ligeglad med svarene. Præmissen er slet ikke så original, som den lyder. For over 10 år siden legede man med samme scenarie i både den newzealandske ungdomsserie ’The Tribe’ og Showtimes ’Jeremiah’. Her isolerede man også de unge mennesker, efter en virus fjerner den ældre befolkning. Eksekveringen af præmissen i ’Between’ føles endnu ældre, for det spændingsopbyggende drama ligner noget fra før tv-seriens guldalder. I de gådefulde serier skal nysgerrigheden gerne være drivkraften, men her halter pilotafsnittet fra ’Between’ langt efter ABC’s moderne hovedværk ’Lost’ og selv svingende, lignende netværks-serier som ’The 4400’ og ’Under the Dome’).
’House of Cards’, ’Orange Is the New Black’ og ’Daredevil’ har været både dristige og stilsikre, men som ’Hemlock Grove’ og ’Marco Polo’ har vist, er Netfflix ikke ufejlbarlige. ’Between’ får nu premiere med tjenestens hidtil dårligste pilotafsnit.
Serien kan blive bedre med tiden, og den apokalyptiske præmis har stadig potentialet til at gøre op for det manglende drama i det lange løb, ikke helt ulig AMC’s ’The Walking Dead’. Interessant kan det blive, når de bærende karakterer om nogle sæsoner én efter én nærmer sig den dødelige alder. Men jeg tvivler på, at ’Between’ får lov at overleve så længe.
Kort sagt:
Med intetsigende karakterer, unaturlige dialoger og et sløvt forsøg på gådefuld spænding er Netflix’ nye dramasatsning en reaktionær omgang.
Anmeldelsen er baseret på pilotafsnittet
Læs også: Se de overraskende seertal for de største Netflix-serier
- maj