Brad Pitt og Angelina Jolie går på Oscar-jagt

Brad Pitt og Angelina Jolie går på Oscar-jagt

Pitt og Jolie sejler mod de gyldne statuetter i deres kommende drama, ’By the Sea’, hvor ægteparret spiller over for hinanden for første gang siden ‘Mr. & Mrs. Smith’. Således har Universal annonceret, at filmen får premiere midt i højsæsonen for Oscar-kandidater, nærmere bestemt den 13. november.

’By the Sea’, der er Jolies tredje film som instruktør efter ‘In the Land of Blood and Honey’ og sidste års ’Unbroken’, tager da også udgangspunkt i en Oscar-venlig præmis: En forfatter (Pitt) og hans kone (Jolie) sejler til et pittoresk, fransk feriested, hvor de kæmper med ægteskabelige knaster og braste drømme.

Jolie har tidligere udtalt, at ’By the Sea’ omhandler »kærlighedens standhaftighed« og »vejen til heling og accept«. Og måske vejen til en Oscar?

Læs også: ‘Unbroken’ / Anmeldelse

Læs også: Brad Pitts bedste roller og største fadæser

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af