De bedste – nr. 7: ’Fantastic Mr. Fox’
Det er måske lidt kontroversielt at inkludere en stemmepræstation over George Clooneys syv bedste roller. Men lige præcis den sprøde stemme og veltimede repliklevering er to af hans største forcer. Og de kommer begge til sin ret med rollen som Mr. Fox i Wes Andersons fremragende stop motion-film ’Fantastic Mr. Fox’.
George Clooney er det helt rigtige valg til at levendegøre en af nyere tids mest tjekkede karakterer. Luk blot øjnene og forestil dig Clooneys silkebløde toner levere replikker som: »Redemption? Sure. But in the end, he’s just another dead rat in a garbage pail behind a Chinese Restaurant«.
George Clooney har også et par gange lagt stemme til ‘South Park’, men det ville glæde os at høre ham i en Pixar-film inden for nærmeste fremtid.
De bedste – nr. 6: ’Out of Sight’
Rollen som den charmerende bankrøver Jack Foley i ’Out of Sight’ startede Clooneys samarbejde med instruktøren Steven Soderbergh. Og selvom deres fælles arbejde efterfølgende førte kassesucceser med sig i skikkelse af ’Ocean’s Eleven’ og de tvivlsomme efterfølgere, så blev det aldrig lige så godt som første gang.
Jack Foley er simpelthen 90’er-filmenes mest charmerende hovedrolle. En sympatisk kriminel, der i bedste Clooney-stil selvfølgelig kan tale nederdelen af en stakkels kontordame, imens han røver den bank, hun er ansat i. Med det nu legendariske flabede Clooney-smil hvisker han til hende: »Is this your first time getting robbed? – Don’t worry. You’re doing fine «. Hun stønner nervøst, imens han dikterer hver enkelt af hendes bevægelser. Put pengene i en pose. Smil imens. Du har så sødt et smil. Lad være med at ringe til politiet. Ha’ en dejlig dag. Kontordamen ender endda med at returnere hans afsluttende bemærkning. Aldrig har et bankrøveri været så sexet.
Jennifer Lopez spiller agenten, der skal fange ham. Og Clooney får ligefrem J-Lo til at spille aldeles hæderligt i deres fælles scener, hvilket i sig selv er en præstation. Deres kemi er fuldstændig elektrisk og fører blandt andet til en af de mest elegante sexscener i nyere Hollywood, hvor Soderbergh parallelt skildrer selve akten og den hede optakt, hvor Clooney og Lopez kigger hinanden dybt i øjnene.
De bedste – nr. 5: ’Burn After Reading’
Mange ville nok mene, at George Clooneys bedste Coen-film er Homer-fortolkningen ‘O Brother, Where Art Thou?’. Og filmen har også mange kvaliteter, men Clooney overbeviser ikke fuldstændig som sydstatsfange på flugt. Ej heller overbeviser sangstemmen, da hans karakter Everett Ulysses McGill indspiller sin solosang.
Overbevisende er skuespilleren til gengæld i Coen-brødrenes undervurderede spion-komedie ’Burn After Reading’. Her spiller han den sexfikserede og ynkelige græsenkemand Harry, hvis spinkle loyalitet flår ham ud i en frygtelig paranoid tilstand.
Og Clooney er ekstremt skæg i denne parodi på sit eget image som illoyal kvindebedårer, der bruger fritiden på at flirte med fremmede og opfinde en knirkende dildoudstyret gyngestol. Når først man kan eje en Coen-karakter, som Clooney gør i ’Burn After Reading’, så ved man, at man kan styre selv de mest overdrevent stereotype karakterer i land.
De bedste – nr. 4: ‘Up in the Air’
Clooney blev Oscar-nomineret for sin hovedrolle i det romantiske Jason Reitman-drama ’Up in the Air’. Han er den overfladiske, letlevende playboy Ryan Bingham, der rejser rundt i verden for at fyre andre mennesker. Clooney leverer de velskrevne replikker med største naturlighed og ikke overraskende kommer denne del af rollen rimelig let til vores charmerende ven.
Men bedst som man tror, at Clooney blot spiller en desillusioneret George Clooney, der på kynisk vis nægter at binde sig, så viser han i slutningen af filmen over for især Vera Farmiga en sårbarhed og en ensomhed, vi ikke vidste var en del af hans kartotek som skuespiller.
De bedste – nr. 3: ’Michael Clayton’
George Clooney spiller den komplekse titelkarakter Michael Clayton, der redder betydningsfulde og magtfulde mennesker fra deres politiske eller offentlige bommerter. Clooney lægger for en stund charmetrolden på hylden og flirter kun med Michael Claytons egen dårlige samvittighed, da det langsomt går op for ham, at han nok hjælper de forkerte mennesker. Hans verdensberømte sovekammerøjne formidler til perfektion Michael Claytons tillid til hans egne evner, samtidig med at de også afslører en meget utilfreds mand, der væmmes ved tanken over sin levevej.
Især scenerne sammen med Tom Wilkinson og Tilda Swinton er vidunderligt medrivende, og alle tre dygtige skuespillere tvinges til deres yderste af instruktøren Tony Gilroy, der formår at lave thrillere med bid i. ’Michael Clayton’ indbragte også George Clooney en velfortjent Oscarnominering.
De bedste – nr. 2: ’Syriana’
George Clooney vandt sin hidtil eneste skuespil-Oscar for birollen som den CIA-lønnede spion Bob Barnes i det politiske drama ’Syriana’. Med en heftig fedmekur og vild skægvækst lykkedes det omsider Clooney at transformere sig helt og aldeles væk fra den George Clooney, vi ellers alle elsker at være i selskab med. I en ubehagelig torturscene kan man endda se en smule overskydende fedt omkring hoften. Han smiler heller ikke en eneste gang i ’Syriana’, hvilket blot gør ham endnu mere uigenkendelig.
En så seriøs udgave af George Clooney havde vi aldrig set før, og filmen var med til at understrege, at fra nu af ville Clooney også tages seriøst som skuespiller. Samtidig var han også med til at producere denne politiske film om korruption i og omkring olieindustrien, som nogle mente var en nuanceret lussing til CIA og Bush-regeringen.
De bedste – nr. 1: ‘The Descendants’
I ‘The Descendants’ spiller George Clooney den fortvivlede familiefar Matt King. Da konen efter en ulykke ender i koma, må han pludselig tage mere ansvar for sine to døtre. Clooney formår i samspil med et yderst velskrevet manuskript at gøre farens desperation ekstremt vedkommende.
Vi følger hver en overvejelse og hepper på hver eneste beslutning, han står overfor. Clooney formidler karakterens vrede og håbløshed til perfektion, da Matt King opdager konens utroskab og ikke kan konfrontere hende med det. Den samme følelsesmæssige kompleksitet opstår, når han ikke kan nå ind til sin teenagedatter Alexandra, der på lige så overbevisende vis spilles af en ung Shailene Woodley.
Det kan ses i Clooneys øjne og gestik, når det langsomt går op for ham, at han igennem længere tid har været en middelmådig ægtemand og familiefar. Det er en hjerteskærende proces at være tilskuer til, en skarp og intim oplevelse, hvor man græder og griner på skift. For på trods af Matt Kings åbenlyse fejl og mangler giver Clooney os et fandens menneskeligt portræt af den moderne singlefar på randen af et sammenbrud.
Rollen som den Hawaii-skjorteklædte Matt King er til dato George Clooneys bedste, og filmen indbragte ham meget fortjent hans tredje Oscar-nominering for en hovedrolle.
Se vores bud på George Clooneys tre værste roller på de næste sider.
De værste – nr. 3: ’Intolerable Cruelty’
Når George Clooney sætter smil, charme og talent på ren autopilot, går det sommetider galt. Det gjorde det med den intetsigende romantiske komedie ’One fine day’, men så sandelig også med Coen-floppet ’Intolerable Cruelty’. George Clooney har udtalt: »I know what my limitations are as an actor, but my strength is putting myself into a well-written part. When I get in trouble is when I have to fix it, or when I have to carry it on personality«.
Det kan man kun give ham ret i. ’Intolerable Cruelty’ er et lidt for simpelt og kedeligt projekt til, at han kan redde det. Kemien med Catherina Zeta-Jones er overraskende fraværende som parret Miles og Marylin, der igen og igen tager hinanden ved næsen. Filmen er hverken sjov eller romantisk, og den er både én af Clooneys og Coen-brødrenes ringeste film.
Man må håbe, at George Clooney får mere ud af sit næste samarbejde med Coen-instruktørerne, ’Hail, Caesar!’, der har premiere næste år og er et humoristisk musicaldrama centreret omkring 50’ernes Hollywood. Han kommer til at spille sammen med stjerner som Scarlett Johansson, Channing Tatum, Jonah Hill, Ralph Fiennes, Tilda Swinton, Frances McDormand, Dolph Lundgren, Christopher Lambert og Josh Brolin.
De værste – nr. 2: ’The Harvest’
Før George Clooney fik sit gennembrud med tv-serien ’Skadestuen’, optrådte han i frygtelige film som ’Return of the Killer Tomatoes’ og lidet imponerende roller som lip syncing tranvestite i ’The Harvest’. Selvom Clooney tager læbestift og mavebluse på, så lod det store gennembrud altså vente på sig lidt endnu.
Rollen fik han, fordi hans fætter Miguel Ferrer (FBI-agenten Albert Rosenfield i ’Twin Peaks’) spillede hovedrollen i filmen. I dag lægger Miguel Ferrer stemme til ’Beverly Hills Chihuahua’-filmene og omtales for det meste bare som ’George Clooneys fætter’.
De værste – nr. 1: ’Batman & Robin’
Med absurde oneliners som »hey freeze – the heat is on« er det selvfølgelig svært at imponere i hovedrollen som Batman og hans alterego, playboyen Bruce Wayne. George Clooney gør dog slemt værre ved at formidle Gotham-helten mere selvglad, end vi ellers har set ham portrætteret, og man mister derfor fuldstændig sympatien med den kappeklædte hævner.
Det var i sig selv en forbrydelse at maskere George Clooneys udseende det meste af filmen igennem, men da instruktør Joel Schumacher og co. tilførte Batman-dragten brystvorter, kunne den legendariske charmør lige så godt have givet op på forhånd. Filmen parkerede Chris O’Donnells og Alicia Silverstones karrierer, så det er vel en præstation i sig selv, at Clooney hurtigt rejste sig igen.
Læs også: Vores forvetninger til sommerens største blockbusters
Læs også: George Clooney og Miley Cyrus skal spille sig selv i stjerneinstruktørs juleprojekt