Video: Se nye klip og featurettes fra ’Aloha’ med Bradley Cooper og Emma Stone

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Efter flere produktionsmæssige udfordringer er Cameron Crowes ’Aloha’ med Bradley Cooper, Emma Stone og Rachel McAdams i hovedrollerne omsider på vej mod det store lærred. Den første trailer til filmen så dagens lys for nogle måneder siden, og nu har vi fået den resterende pr-pakke bestående af klip, billeder og featurettes.

I det første frigivne klip fra filmen konfronterer Rachel McAdams sin eks-kæreste, Bradley Coopers militærmand, med hans arbejdsnarkomani, den direkte årsag til deres brud. Klippet er både lovende og alarmerende: Cooper og McAdams leverer Crowes vittige signaturdialog med timing og overskud, men scenens noget rørstrømske udvikling skaber frygt for, at ’Aloha’ kammer over i hawaiiansk sødsuppe.

Castet er dog fortrinligt: Bill Murray, Danny McBride, Alec Baldwin og John Krasinski akkompagnerer det fotogene trekløver på rollelisten. ‘Aloha’ får dansk biografpremiere 3. september.

Se to dugfriske featurettes for filmen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: 10 friske bud på den nye Indiana Jones

Læs også: Emma Stone og Joaquin Phoenix har en forbud romance i Woody Allens ‘Irrational Man’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af