(Spoiler alert: I det følgende bliver detaljer fra sæsonafslutningen på sæson 5 af ‘Game of Thrones’ omtalt)
»Det er et ubehøvlet spørgsmål! Seriøst, hvordan ville du have det, hvis nogle stillede dig sådan et spørgsmål?«.
George R. R. Martins publicist afbryder rundbordssamtalen og råber af en svensk journalist, der gerne ville vide om forfatteren til bøgerne bag ’Game of Thrones’ har en back-up plan, hvis han af den ene eller anden grund ikke er i stand til at færdiggøre værket.
Risikoen for, at 66-årige Martin falder død om, er et emne, der bliver diskuteret med bundløs frygt i øjnene blandt mange fans af ’Game of Thrones’ og ’A Song of Ice and Fire’, som bogserien hedder. Men det er åbenbart ikke en problemstilling, man skal forelægge forfatteren selv, uanset hvor behændigt man gør det.
George R. R. Martin er i Skandinavien for at besøge en finsk fantasy-festival, og vi møder ham på et gammelt bryghus i Stockholm. Forfatteren med den tætte og runde facon har sine karakteristiske seler og sømandshat på, når han griner, får det hele julemandsskægget til at vibrere dejligt levende. Det føles som en hyggelig snak rundt om lejrbålet at være i selskab med Martin, som er fortælleglad og imødekommende trods publicistens indblanding. De fleste spørgsmål svarer han beredvilligt på.
Det er meget usædvanligt i fiktion at dræbe sine hovedkarakterer i det omfang, som du gør. Hvad tænker du dog på?
»Jeg kan tillade mig det, fordi jeg har så mange hovedkarakterer. Mange kan dø, men jeg har stadig rigeligt til overs. Det er lidt sværere at gøre, hvis man nu kun havde en enkelt hovedkarakter«.
Er det din hensigt, at man som læser skal have en følelse af, at ingen er fredet?
»I bund og grund ja. Vi er alle vant til at læse og se fiktion, hvor vi efter fem minutter af filmen eller bogen ved, hvem helten er. Han kan komme ud for alle mulige hårde udfordringer og blive bragt i overhængende livsfare, men vi ved, at han altid nok skal klare den. Han kan være omringet af 100 nazi-soldater, men på en eller anden måde skal han nok få dræbt dem allesammen. Og jeg hader, når hovedkarakteren har fuld immunitet. Vi skriver de bøger, som vi selv godt kan lide, og jeg elsker, når man som læser er bevidst om, at ingen er fredet«.
Hvad har du læst, der har inspireret dig til at skrive sådan?
»Jeg kan huske, at jeg som barn så Alfred Hitchcocks ’Psycho’. I starten af filmen er man sikker på, at Janet Leigh er heltinden. Fortællingen følger hende i tyve minutter. Man tænker, at det er en heist-film. Hun har stjålet nogle penge, og hun flygter, og så stopper hun ved et lille hotel. Lige pludselig er hun død, efter en fyr har stukket hende gentagne gange med en kniv under bruseren.
Og så ændrer fortællingen i stedet fokus til en detektiv, som skal finde ud af, hvad der er sket med hende. Det er altså ikke længere en heist-film, men måske en Sam Spade-film. Men inden længe er han også død! Og netop fordi man efterfølgende er klar over, at ingen er fredet i den her film, så sidder man på kanten af sædet resten af filmen.
Tolkien gjorde det samme. Jeg glemmer aldrig øjeblikket i ‘Ringenes herre’, hvor Gandalf slås med den store balrog, og han siger sine berømte sidste ord: ’Fly you fools’, hvorefter han forsvinder ned i mørket. Jeg kan huske, jeg læste det som lille, og jeg var fuldstændig chokeret. ’Gandalf kan ikke dø! Han er jo den eneste, der ved, hvad fanden der foregår. Han er lederen af gruppen’.
Det var, som om faren døde, og herefter skulle børnene selv finde ud af at klare sig. Det var et helt unikt øjeblik i den saga, der gjorde den ekstremt medrivende. Tolkien bragte dog desværre Gandalf tilbage senere, hvilket jeg ikke ville have gjort, hvis jeg var ham«.
Så du vil ikke bringe Jon Snow tilbage?
»Ehh, dét har jeg ikke sagt. Jeg har ikke lyst til at kommentere på, hvad der skal ske i fremtiden. Der bliver man nødt til at læse bøgerne«.
Efter at have set tv-serien er der så nogle karakterer, som du fortryder, at du har dræbt?
»Nej – eller måske lidt. Jeg blev rigtigt gode venner med Sibel Kekilli, der spiller Shae. Hun var bare så sød og charmerende, og hun blev ved med at sige: ’Jeg elsker at spille Shae. George, vær’ sød ikke at dræbe mig’. Hvortil jeg blot kunne svare: ’Men du er jo allerede død. Jeg dræbte dig allerede, inden tv-serien begyndte’. Én ting er at slå en karakter ihjel i en bog, men noget andet er, når man bliver venner med skuespillerne. Det kan godt blive lidt sværere at bære. Man fyrer dem jo rent faktisk fra deres job, når man slår dem ihjel«.
Ser du skuespillernes ansigter for dig, når du skriver videre på ’A Song of Ice and Fire’?
»Nej, ikke rigtigt. Husk på, at jeg startede med at skrive bøgerne i 1991, og det var først i 2007, at jeg havde det første møde om at gøre bøgerne til en tv-serie. Så i de 15 år har jeg set mine egne billeder af karaktererne for mig, mens jeg har skrevet. Og jeg har hørt mine egne versioner af deres stemmer for mig. Så disse versioner af karaktererne er simpelthen så dybt forankret i mig, at de ikke kan skiftes ud med skuespillernes portrætter – uanset hvor fænomenalt et arbejde de respektive skuespillere leverer«.
Hvilke af karaktererne i bøgerne er dine favoritter?
»De er jo allesammen mine små babyer. Tyrion har længe været en af mine favoritter, men jeg bliver også nødt til at nævne Arya, som er min kones favorit. Faktisk har hun truet med skilsmisse, hvis Arya mister livet. Og da jeg virkelig godt kan lide min kone, så bliver jeg nok nødt til at holde hende i live lidt endnu«.
Er der en karakter, du synes står stærkere i tv-serien end i bøgerne?
»Ja, til en hvis grad. Det mest ekstreme eksempel er Natalia Tenas portræt af Osha. Det er jo en mindre karakter i bøgerne, men i tv-serien er hun meget mere levende og interessant. Natalia Tena er selvfølgelig også yngre og langt mere attraktiv end min Osha«.
Nu hvor tv-serien formentlig overhaler dine bøger, føler du dig så presset til at færdiggøre dem hurtigere?
»Jeg har følt presset i mere end et årti allerede. Mange fantasy-forfattere udkommer jo med en bog om året. Så allerede i 1997 og 1998 begyndte jeg at få mails om, hvornår fortsættelsen til den første bog ville være klar. Bog nummer fire, ’A Feast for Crows’, tog en del længere tid at færdiggøre af forskellige og meget komplekse årsager, og det var her, hvor jeg virkelig begynde at føle presset. Og det er kun blevet værre med hvert år, der er gået.
Nu har presset nået uoverskuelige proportioner, og jeg får ikke en dags pause fra det. Da den seneste bog, ’A Dance with Dragons’, udkom i 2011, fik jeg bogstaveligt talt mails dagen efter, om hvornår bog nummer seks er færdig. Det tog mig omkring fem år at skrive den bog, men folk kan jo læse den på en dag, og så kræver de straks den næste«.
Har tv-serien gjort en forskel i forhold til presset?
»Ja, det er nok blevet en smule værre, men altså, det har generelt været stødt stigende, som årene er gået. Og det vender aldrig. Når en ny bog udkommer, så giver det mig måske lige en smule luft i et stykke tid, men det stopper aldrig. Og jeg har en følelse af, at selv når den sidste bog er udkommet, så vil der stadig være nogle, der kræver en fortsættelse eller en prequel. Så jeg regner med, at presset nok bare vil være der resten af mit liv«.
Hvordan påvirker presset dig?
»Jeg ved det ikke helt. Forhåbentlig tager jeg det så godt som muligt. Jeg ville da klart ønske, det ikke var der. Det er ikke rart at åbne sin mail om morgenen og læse sure beskeder fra rasende læsere. Som de fleste andre forfattere, kan jeg få hundrede mails, hvor der står ’Jeg elsker dig. Du er den bedste forfatter i verden. Dine bøger har ændret mit liv. Tag dig al den tid, du har brug for, til at færdiggøre fortællingen’. Jeg elsker at få de beskeder. Det er rigtig dejligt. Men så er der også de mails, hvor der står: ’Du er så nederen. Du har lige mistet en fan. Jeg håber snart, du dør’. Og det er helt forfærdeligt at starte dagen på. Internettet er simpelthen ren gift i den henseende«.
Reagerer de på hændelser i bogen, eller er det dit skrivetempo, der frustrerer dem?
»Begge dele, tror jeg. Jeg har ikke lavet en videnskabelig undersøgelse af fænomenet, men jeg har en fornemmelse af, at det er generationsbetinget. Jeg tror, at de yngre læsere føler, at de har en berettigelse til værket, som jeg ikke tror, at min generation deler.
Da jeg voksede op, var der ikke noget internet, og man ventede ligesom bare på, at en bog blev til. Ingen vidste, hvornår den ville komme ud, og hvis ikke man kunne finde den på hylden i boghandlen, så læste man nogle andre bøger imens. Og jeg kan ikke forstå, hvorfor folk ikke også bare gør det nu. Men der en gruppe yngre fans, der simpelthen føler, at de har en berettigelse til at kræve bøgerne i det sekund, som de mangler dem«.
Læser du online-reaktioner efter hvert afsnit af tv-serien for at tjekke folks reaktioner på de respektive plottwist?
»Jeg læser anmeldelser. Jeg læser ikke blogs eller debatterne på de forskellige fora. Der er jo simpelthen så mange af dem. Men når mine nye bøger udkommer, så læser jeg anmeldelserne fra de store aviser«.
Kender du til alle teorierne om bøgernes kommende forløb, som diskuteres blandt dine fans?
»Jeg prøver at undgå dem, men jeg kender til de fleste af dem. Der er jo mange fans, der skriver mails til mig omkring dem, og enkelte teorier har jo eksisteret i flere årtier nu, men jeg kan ikke lade det påvirke udformningen af bøgerne. Jeg bliver nødt til at holde mig til, hvad jeg selv har planlagt helt fra begyndelsen«.
I hvilket omfang vil du være en del af produktionen af næste sæson af ’Game of Thrones’?
»Jeg vil slet ikke være en del af den kommende sæson. Jeg bliver nødt til at færdiggøre bog nummer seks. Alle vil have bogen skrevet færdig, og jeg er den eneste, der kan gøre det. Andre kan godt skrive manuskriptet til tv-serien«.
Kan du nedlægge veto, hvis producenterne ønsker at tage fortællingen i en anden retning med de næste sæsoner?
»Nej. De kan gøre præcis, hvad de har lyst til. De lytter selvfølgelig til mig, og jeg kan sige, hvis der er elementer, som jeg ikke bryder mig om, men om de retter sig efter mine kommentarer, er helt op til dem selv. Hvis jeg ville bestemme det hele, så skulle jeg have lavet en anden aftale tilbage i 2007, hvor jeg var seriens showrunner. Det kunne jeg selvfølgelig godt have gjort, men så havde I ikke fået flere bøger, da det jo er et fuldtidsarbejde. Jeg kunne desværre ikke gøre begge dele, selvom en del af mig selvfølgelig havde lyst. David og Dan (Benioff og Weiss, seriens hovedforfattere, red.) kender til noget af det videre forløb, men de kender jo af gode grunde ikke alle detaljerne«.
Er du bange for, at seriens kommende sæsoner ikke følger den vision, som du har tiltænkt fortællingen?
»Vi er nået til et punkt nu, hvor vi bare må konkludere, at tv-serien er én ting, og bøgerne er noget andet. Afvigelserne fra bogen er blevet tydeligere, som serien er skredet frem, og den udvikling vil helt sikkert fortsætte. Men det har jeg som sådan altid vidst, og det har jeg hele tiden prøvet at fortælle folk.
Jeg plejer at henvise til den famøse ’butterfly effect’, hvor selv den mindste ændring fører til større ændringer og kan ende med at have store konsekvenser for den samlede fortælling. Jeg var allerede klar over, at de små ændringer i den første sæson af tv-serien ville føre til endnu større ændringer senere, da jeg jo kender forløbet af hele historien«.
Har disse afvigelser frustreret dig?
»Jeg synes, at tv-serien er rigtig god, og jeg tror ikke, at nogen kunne ønske sig en bedre adaption af sine bøger. Jeg kan ikke komme på nogen andre adaptioner i nyere tid, som har været lige så trofast.
Samtidig har tv-serien også tilføjet en anden kvalitet til fortællingen, som passer godt til mediet. Det er jo den mest populære tv-serie i verden, og den er blevet nomineret til utallige priser. Vi har ikke vundet en Emmy endnu, men det er vel også ,fordi fantasy aldrig vinder. Så det er jo generelt svært at være skuffet over noget som helst ved ’Game of Thrones’«.
Hvad er din plan, når du har færdigskrevet bøgerne?
»Jeg vil højst sandsynlig tage en lille pause, men derefter vil jeg nok hurtigt starte en ny roman, en novellesamling, en antologi eller et tv-manuskript. Det ender sikkert med at blive alle tingene på én gang. Jeg er jo forfatter, så jeg regner aldrig rigtig med at gå på pension. Jeg har andre bøger, som jeg gerne vil kaste mig ud i. Både i forlængelse af ’Westeros’, men også væk fra ’Ice and Fire’-universet.
Jeg har altid haft flere idéer, end jeg har haft mulighed for at realisere. Jeg plejede at have en hel liste med idéer til historier. Det kunne bare være en enkelt sætning. ’Dinosaurer i borgerkrigen’ for eksempel. Men allerede da jeg bevægede mig fra 1970’erne ind i 1980’erne, gik det op for mig, at jeg havde flere idéer til bøger på den liste, end hvad jeg nogensinde ville komme til at skrive i hele mit liv. Og listen er selvfølgelig ikke blevet mindre siden«.
Synes du stadig, det er sjovt at skrive?
»Jeg er ikke sikker på, at det på noget tidspunkt har været sjovt. Det er jo et arbejde, og sådan ser jeg det mest. Jeg nyder det, når jeg har haft en god dag, hvor jeg har skrevet en god scene eller et godt kapitel, som jeg er stolt af. Omvendt kan jeg sagtens læse det næste dag og synes, det er noget værre lort og beslutte mig for at skrive det hele om igen.
Den største nydelse er, når man har færdiggjort det hele. Når man har bygget katedralen, og du kan se den stå der i alt sin pragt. Men jeg tænker ikke på det at skrive som en fornøjelse. Det er mere bare blevet en del af mit liv«.
Tror du, at syv sæsoner er nok for tv-serien til at færdiggøre fortællingen?
»Nej, det gør jeg faktisk ikke. Det har jeg sagt siden begyndelsen. Jeg synes, vi burde lave 10 sæsoner. Men det gør vi nok desværre ikke. Det bliver nok de syv planlagte. Det er desværre tv-seriens virkelighed, at alle skuespillerne kun har skrevet under på at medvirke i syv sæsoner. Og hvis alle de kontrakter skal genforhandles, så vil skuespillerne have en klækkelig lønforhøjelse, og det bliver nok alt for dyrt.
Så det bliver nok syv sæsoner og så måske en eller to film at slutte tv-serien af på. Det er dog kun idéer. På nuværende tidspunkt skriver de sæson seks, og den er indtil videre den sidste, som HBO har bestilt. Vi har jo ikke fået en bestilling på sæson syv endnu, men forhåbentlig vil de også gøre krav på en sæson syv. Og så håber jeg stadig på, at de får forhandlet sig frem til en ottende sæson, når den nye sæson får premiere til april«.
Alle sæsoner af ‘Game of Thrones’ kan ses eller genses på HBO Nordic.
Læs også: Anmeldelse af ‘Game of Thrones’-sæsonfinalen