Anti-‘Twilight’: Fem nye originale vampyrfilm, du skal sætte tænderne i

‘Twilight’ og ‘True Blood’ gjorde vampyrer til populærkulturens varmeste kartoffel, men de blodhungrende gespenster har også indtaget independent-sfæren og givet vampyrerne en kunstnerisk revival på film.

1. ‘A Girl Walks Home Alone at Night’

På tirsdag, den 7. juli, holder vi forpremiere på denne hypede perle af en westernvampyrromance i Empire Bio – læs mere og køb billet HER.

Iført tyk eyeliner og muslimsk klædestykke går en mystisk pige rundt i spøgelsesbyen Bad Citys øde gader, hvor hun sætter hugtænderne i slemme mænd. Hun laver også forebyggende angreb og skræmmer således en lille dreng fra vid og sans, før hun stjæler hans skateboard – måske for at give ham en huskekage til senere i livet.

Samtidig følger vi en ung, James Dean-agtig mand, hvis far skylder penge til en ussel pusher. Og lad os bare sige, at de to historier krydser hinanden i denne forrygende genrefilm, som blander Tarantino og Jim Jarmusch med et aldeles originalt resultat til følge.

Soundvenue 1 / 5 Soundvenue
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold