»Curl up and dye«: Se Kirsten Dunst i ’Fargo’ sæson 2

Vi har været temmelig spændte på at se Kirsten Dunsts rolle i ’Fargo’s anden sæson, siden det sidste år blev offentliggjort, at skuespillerinden var på vej til Minnesotas ensomme vidder og den stærkt voldsplagede lille by, der både har lagt navn til Coen-brødrenes kultfilm fra 1996, og FX’s ekstremt vellykkede, sorthumoristiske dramaserie.

Nu er første klip af Dunst som frustreret damefrisør i ’Fargo’ endelig frigivet, såvel som nedenstående teaser med Ted Danson og Patrick Wilson i rollerne som hhv. karakteristisk ’Fargo’-fåmælt sherif og ditto ordknap betjent. Og det ser dælen dulme lovende ud!

Se dem begge – og lad den lækre scenografi forføre dig til et syret parallelunivers af diabolsk ironi, ultravold og farve-kitch.

Sæson to får premiere i USA til september, og foregår i 1979, 27 år før de dramatiske begivenheder, der befaldt blandt andre Martin Freeman og Billy Bob Thornton i første sæson. Serien er skabt af Noah Hawley, og eftersom første sæson vandt både en Golden Globe, en Emmy og en Critics’ Choice Award for bedste miniserie, er der lidt at leve op til for Dunst, Danson og co.

Læs vores anmeldelse af ‘Fargo’ sæson 1