Trailer: Frank og Casper fucker det hele op i første trailer til ‘Klovn Forever’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Frank Hvam og Casper Christensen har allerede vakt opsigt med en grænseoverskridende plakat til ‘Klovn Forever’, hvor komikerparret fandt sig selv i en temmelig eksplicit 69’er.

Nu kommer så den første trailer til opfølgeren på den ualmindeligt succesfulde ‘Klovn: The Movie’, og den antyder helt som ventet, at filmen lever op til plakatens løfter om ny grænseoverskridende komik fra ‘Klovn’-universet.

Med dreven ironi fortæller traileren, at Frank og Casper efter hændelserne i den første film nu virkelig har taget sig sammen og skal »vise Danmark fra sin bedste side« i USA. Men, men, men…

I traileren ser vi blandt andet Frank med en slags indianer-uro viklet ind i skridtet, og i en scene med to letpåklædte sorte kvinder får vi fornemmelsen af, at Franks troskab til Mia endnu engang sættes på prøve. Vi får også et glimt af gæsteskuespillere som Maroon 5-musiker Adam Levine og forfatter Ib Michael, der ligesom Nicolaj Coster-Waldau og Lars Hjortshøj spiller karikerede versioner af sig selv i filmen.

Selve handlingen afslører den konceptuelle trailer ikke så meget om, men udgangspunktet for ‘Klovn Forever’ er, at Frank er blevet røvkedelig familiefar, mens Casper er single og klar på nye eventyr. Casper prøver derfor lykken i USA – og Frank beslutter sig selvfølgelig for at hente sine gode ven hjem igen.

Der er også frigivet tre nye billeder fra filmen – se dem herunder. Om ‘Klovn Forever’, der som serien og den foregående film er instrueret af Mikkel Nørgaard, kan leve op til ‘Klovn: The Movie’ bliver klart, når filmen får premiere 24. september.

Læs også: Interview med Casper og Frank – alt for meget om kussetud og lidt om ‘Klovn Forever’

Casper Christensen og Frank Hvam i bilFoto: Mark Fellman

Simone Colling og Frank Hvam ved poolFrank Hvam og Simone Colling, der spiller Casper Christensens datter. Foto: Mark Fellman

Casper ChristensenFoto: Per Arnesen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af