Trailer: Michael Keaton og Rachel McAdams går i kødet på den katolske kirke i ’Spotlight’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En af de mest imødesete amerikanske film pt. er instruktør Tom McCarthys intense thriller ’Spotlight’, der fortæller den virkelige historie om avisen Boston Globes afsløringer af børnemisbrug og politisk korruption i den katolske kirke.

Avisens journalister arbejdede indædt og op imod højtstående magtmænd og et modvilligt retssystem, i jagten på sandheden og retfærdighed for de mange ofre. En jagt, der kom til at give genlyd over hele verden, og igangsatte en international lavine af afsløringer af misbrug i kirken.

’Spotlight’ har samlet et umådeligt stærkt cast bestående af Michael Keaton som Boston Globes redaktør, Mark Ruffalo og Rachel McAdams som journalister, Liev Schreiber og John Slattery som medredaktører, samt Stanley Tucci og Billy Crudup som mistænkeligt vrangvillige advokater.

Filmen regnes allerede for en stærk Oscar-kandidat til næste år, og får verdenspremiere på Venedigs filmfestival i starten af september (dog uden for konkurrence).

’Spotlight’ afventer stadig dansk premieredato.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af