Forestil dig at få samme frisure, tøjstil og replikker som den person, du ser allermest op til – dit livslange idol. Forestil dig så, at formålet ikke er Fastelavn eller en tilfældig temafest søbet ind i Grøn Gajol og halvhjertede udklædninger fra Fest & Farver, men en film, som mange hundrede tusinde danskere vil indløse billet til de kommende uger.
Ja, så har du Cyron Melville, Brian Laudrup, ’Sommeren ’92’ og en sund blanding af begejstring og ærefrygt.
Den 31-årige skuespiller, der selv er en mere end habil, driblestærk fodboldspiller, inkarnerer den yngste Laudrup-bror i Kasper Barfoeds allerede stærkt omtalte film om EM-sejren i 1992. En af de sværeste roller i filmen, idet rigtigt mange danskere har et tæt forhold til Laudrup som en af dansk landsholdsfodbolds største profiler gennem tiden. Inklusive Cyron Melville selv, for hvem Brian Laudrup altid har været det største idol.
Cyron, synes du ligefrem, at Brian var bedre end Michael?
»Der er ingen tvivl om, at Michael var en større og mere komplet spiller end Brian, men jeg vil sige, at Brians talent var mindst lige så stort. At Brian var en mere følsom type og en mere præstationssvingende spiller end Michael er én ting, men på en god dag kunne Brian simpelthen ting, som var outstanding. Michael var muligvis bedst, men Brian gav mig de største oplevelser«.
Der er en scene i filmen, hvor du render rundt og laver tricks på en grusbane, så det nærmest er en kunst, mens Richard Møller Nielsen ser beundrende til. Hvor meget forberedelse krævede det for dig at klare den scene?
»I lige præcis den scene havde jeg en totalt fri rolle. Det var første optagedag på hele filmen, og jeg fik bare at vide, at jeg skulle jonglere og have den her feeling med bolden – resten var sådan set op til mig.
Så mens jeg stod på grusbanen og improviserede, tænkte jeg på Jørgen Leths film ’Michael Laudrup – en fodboldspiller’, hvor Michael sparker bolden højt op i luften og laver de der skarpvinklede træk, så snart bolden rammer jorden. Lige nøjagtig den bevægelse forbandt jeg altid med både Michael og Brian, og derfor var det helt naturligt at forsøge mig med den«.
Hvordan har du studeret Brian Laudrups mimik og hans måde at bevæge sig på?
»Jeg har set en masse klip, og så har jeg altid syntes, at han var meget tydelig i sin mimik. Brian har det der ’shhsh-shhsh’ (Cyron suger hurtigt luft ind, red.), hvor han ligesom suger luft ind, når han taler, for lige som at gøre ordene mere intense. Og så bed jeg selvfølgelig mærke i hans måde at løbe på, som er meget boing-boing-agtig, lidt som en elegant gazelle med en anderumpe – og det prøvede jeg på én eller anden måde at få med i mit løb.
Selve driblingerne lå mere på rygraden, for Brians skarpe træk har jeg nærmest forsøgt at efterligne, lige siden jeg startede med at spille fodbold som dreng«.
Mødte du nogensinde Brian Laudrup i forbindelse med filmen?
»Nej, det gjorde jeg desværre ikke. Men jeg mødte ham for et par år siden til Dansk Fodbold Awards, hvor han selv kom i Hall of Fame. Jeg takkede ham for alle de gode oplevelser, han gav mig som dreng, og sagde, at jeg var en livslang beundrer af ham. Han besvarede med et høfligt: ‘Det var så lidt’. Og så var det lige som det«.
Hvad gjorde du for at undgå, at portrættet af Brian Laudrup blev en parodi?
»Det er klart, at når du står på settet efter al den grundige research og forberedelse og rent faktisk skal optage scenen, så er du nødt til at give slip – lidt ligesom Ricardo siger det på et tidspunkt i filmen: ‘Nu kan i jeres kram – nu må i give slip og simpelthen bare stole på, at den sidder lige i skabet’. Og det var også det, jeg gjorde. På den måde synes jeg, at Brians karakter fik sit eget liv«.
Du siger selv, at du er en livslang beundrer af Brian Laudrup. Hvad betød det for dig at skulle spille dit idol fra det virkelige liv?
»Når du får en rolle som denne, så er det svært at sige nej. Den her rolle er der kun én af for mig. Jeg ved, at når jeg engang sidder som 80-årig og kigger tilbage på den her rolle, vil jeg huske den som noget helt særligt. Men jeg ved da også godt, at jeg rører ved en meget stor og næsten hellig person her, så jeg kommer med garanti ikke til at tilfredsstille alle Brian Laudrup-fans derude«.
Kan du identificere dig med Brian Laudrup?
»Ja, det føler jeg faktisk på mange måder, at jeg kan. Han havde en storebror og en far, der var fantastiske fodboldspillere, og så kommer han der som en lille purk og skal leve op til de to. På samme måde har jeg en storebror, der er en vanvittigt dygtig skuespiller og entertainer, og en far, der også er en utroligt dygtig skuespiller, og det med at skulle prøve at komme ud af deres skygger kan jeg sagtens identificere mig med«.
Både Michael og Brian Laudrup forlod landsholdet i protest over Ricardos meget kontrollerede spilsystem. Da der så pludselig skulle spilles EM, valgte Brian at vende tilbage til landsholdet, mens Michael fortsat blev væk. Forstår du, hvorfor Brian vendte på en tallerken?
»Jeg har gjort mig mange tanker om det, og min egen personlige teori er, at Brian havde brug for den slutrunde mere, end Michael havde. Brian havde brug for at træde ud af sin storebrors skygge og være alene på landsholdet – altså danne sit eget navn, være sin egen ’Laudrup’.
Og det gjorde han for mig. Som jeg ser det, var det i EM 1992, at Brian fik sin egen identitet på landsholdet. Så set fra den vinkel forstår jeg ham udmærket godt«.
Rygtet vil vide, at du er en glimrende spiller selv. Har du nogensinde drømt om at blive professionel fodboldspiller – og har det nogensinde været en realistisk karrieremulighed for dig?
»Folk i min omgangskreds har fortalt mig, at hvis jeg havde troet på det og undgået de irriterende skader og de vilde fester, så kunne jeg muligvis være endt som professionel fodboldspiller.
Men det skal jeg ikke selv kunne sige. Jeg har spillet mod nogle professionelle før i tiden, og der har jeg følt, at jeg rent teknisk har kunnet være med langt hen ad vejen. Men så snart jeg rykker ud på en stor bane, og konditionen skal følge med, så er jeg slet ikke god nok. Men hvis jeg ikke var blevet skuespiller, så ville jeg gerne have været fodboldspiller. Det er der ingen tvivl om«.