Video: ‘Jurassic Park’ – hvis alle flygtede fra dinosaurer i høje hæle

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Box office-smashhittet ‘Jurassic World’ efterlod mig med mange spørgsmål.

Hvorfor byggede man en super-dino, som kunne gøre sig selv stort set usynlig? Er det en god taktik, hvis de mange turister gerne vil, for eksempel, se den? Eller hvis den måske kunne finde på at – gud forbyde det – stikke af? Hvorfor skulle hende den relativt flinke assistentdame dø den blodigste død af alle? Hvorfor så den der haj-dino ud som noget, der ville være blevet efterladt på klippegulvet i ‘Toy Story 1’, fordi den så ‘for computer-agtig’ ud? Hvilket år er vi i?

Det største og mest uforståelige mysterie for mig og min bio-kammerat var dog: Hvorfor tager Bryce Dallas Howard ikke sine stiletter af, når hun prøver at løbe fra en T-Rex?

Det var vi åbenbart ikke ene om at undres over. I hvert fald har et par ferme hoveder bygget en sjov lille trailer til ‘Jurassic Park: High Heels Edition’.

Note to self: Hvis en dino går rundt og jagter dig lidt, så vælg en flad sko og aldrig stilet.

Kenneth Sarup er fast comedy-blogger på Soundvenue.com.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af