Trailer: Carey Mulligan og Meryl Streep kæmper indædt for kvinders stemmeret i ‘Suffragette’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I en tid, hvor bølgerne om kønsdiskrimination går højt i Hollywood, falder ’Suffragette’ på et tørt sted.

Filmen om de første forkæmpere for kvinders stemmeret i Storbritannien foregår i 1912 og handler om den unge vaskeriarbejder Maud, der bliver en del af feministbevægelsen, anført af den viljestærke aktivist Emmeline Pankhurst.

Med en rolleliste bestående af Carey Mulligan, Helena Bonham Carter og ikke mindst Meryl Streep – der i rollen som virkelighedens Pankhurst opildner til modstandskamp – spås ’Suffragette’ da også fine Oscar-chancer af flere amerikanske medier, der i forbindelse med den netop afviklede Telluride-festival har rost filmen og understreget relevansen af dens budskab.

Blandt de mandlige roller finder man blandt andre Ben Whishaw og Brendan Gleeson som henholdsvis ægtemand og lovhåndhæver, der ikke aner, hvad de skal stille op mod de feministiske kræfter. »We will stop you«, forsøger Gleeson intimiderende, men får svar på tiltale af Cary Mulligans frygtløse Maud: »What are you gonna do? Lock us all up? We’re in every home – we’re half the human race«.

Filmen, der er instrueret af Sarah Gavron (’Brick Lane’), får premiere herhjemme 26. november.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af