‘Sicario’
Jeg hungrer efter elementært spændende film, for det er mit drug at blive totalt opslugt i biografmørket, og jeg har med instruktøren Denis Villeneuve fundet min for tiden bedste pusher.
Han blev for alvor interessant med den genrebevidste og voldsomt engagerende thriller, ‘Prisoners’, og hurtigt derefter fulgte det Lynch’ske mindfuck ‘Enemy’, der indtil videre må betragtes som canadierens hovedværk. Med ‘Sicario’ leverer han endnu engang varen i fortællingen om den evige kamp mellem de regelløse narkokarteller og det regelbundne politivæsen.
Den idealistiske FBI-agent Kate Macer (Emily Blunt) bliver headhuntet til en undercovermission anført af den drønsarkastiske Matt (Josh Brolin) og den tikkende bombe Alejandro (Benicio Del Toro). Målet med missionen er ukendt, og det huer bestemt ikke Macer, der helst spiller efter reglerne, selvom ligene hober sig op på begge sider af Sonoraørkenen. Filmens titel refererer til den mexicanske betegnelse for lejemorder, men hvem er lejemorderen – og hvem skal likvideres?
Helt fra begyndelsen lokker Villeneuve med en dyb og tung kvalitet hjulpet på vej af nogle af branchens stærkeste håndlangere. På lydsiden leverer islandske Jóhann Jóhannsson (Oscar-nomineret for ‘Teorien om alting’) en djævelsk dub-agtig rumlen, og de sanselige totalbilleder af den golde ørken er signeret af Coen-brødrenes hoffotograf Roger Deakins. En stærk treenighed.
Selvom ‘Sicario’ som Villeneuves foregående film er elementært spændende, så savner man den nuancerede overbygning, som vi før har fået i Steven Soderberghs tematisk beslægtede mosaikfilm ‘Traffic’ og Amat Escalantes barske ‘Heli’. Manuskriptet kommer aldrig ind under huden på de skabelonagtige karakterer og hæver sig aldrig over den gængse diskussion om, hvorvidt loven må brydes for at bekæmpe dem, der ikke følger den.
Hvad filmen dog kommunikerer klart er, at narkokrigen er tabt på forhånd. Så længe der er mennesker, vil der være misbrug. Så længe der er misbrug, vil der være narkokarteller og krig. En vaskeægte catch 22.
Villeneuve laver ikke nødvendigvis film, der skubber til filmkunsten, men han kan gøre selv den mest fortærskede historie til sin egen. ‘Sicario’ er endnu et effektivt fix.
Kort sagt:
Den canadiske instruktør Denis Villeneuve (’Prisoners’ og ’Enemy’) leverer med sin nye film en monumentalt spændende fortolkning af et klassisk narkodrama. Filmen bør nydes for dens umiddelbare spændingsrus, der dog ikke tilføjer nye nuancer til den uendelige historie om narkokrigen mellem USA og Mexico.