Trailer: Første kig på Michael Noers alderdomsdrama ‘Nøgle hus spejl’ med Ghita Nørby

Umiddelbart synes der langt fra rendestensrealisme i den kriminelle underverden til den tempoløse tilværelse på et plejehjem. Ikke desto er det netop stilskiftet, når Michael Noer følger op på anmelder- og publikumssuccesen ‘Nordvest’ med ‘Nøgle hus spejl’, hvis trailer netop er landet.

I filmen spiller Ghita Nørby pensionisten Lily, der er flyttet på plejehjem for at passe sin sengeliggende grøntsag af en mand, men som ved mødet med en anden af hjemmets beboere – en livsglad svensker, der kalder sig ‘Piloten’ – pludselig genfinder den passion, der støder på grund hos hendes passiviserede livsledsager.

‘Nøgle hus spejl’ er Michael Noers tredje spillefilm efter fængselsdramaet ‘R’ (instrueret i samarbejde med Tobias Lindholm og karriere-kickstarter for Pilou Asbæk) og altså bandedramaet ‘Nordvest’, og selvom visse replikker falder en smule tungt i traileren – »Det er, som om jeg slet ikke har levet. Ikke før nu« – lader Noers sans for realisme, Ghita Nørbys skuespil og manuskriptforfatteren Anders Frithiof Augusts blik for virkelighedsnær troværdighed at finde sammen på vellykket vis.

‘Nøgle hus spejl’ har premiere 12. november

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold