Trailer: Se Elektra og The Punisher i anden sæson af Netflix’ ‘Daredevil’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Netflix-serien ‘Daredevil’ fortsætter som bekendt i endnu en sæson med at rette op på fejlene fra spillefilmsfadæsen, der i 2003 havde Ben Affleck i hovedrollen som den blinde hævner.

I den nye sæson er der blevet plads til legekammerater – eller modstandere? – i form af knivkasteren Elektra (der ligeledes skriger på en revival efter 2005-filmen med Jennifer Garner) og den hårdhændede antihelt The Punisher, der på habil vis spillefilmdebuterede i 2004 med Thomas Jane (‘The Mist’, ‘Hung’) i hovedrollen.

Som Elektra ses Elodie Yung, der tidligere har optrådt i David Finchers ‘The Girl With The Dragon Tatooo’, mens den nye The Punisher-skuespiller, Jon Bernthal, formentlig vil vække genkendelse med sin boksernæse og muskelmasse fra Martin Scorseses ‘The Wolf of Wall Street’, krigsfilmen ‘Fury’ og zombie-serien ‘The Walking Dead’.

Oven for ses traileren, der første gang blev offentliggjort på Comic Con-festivalen i New York, og som hovedsageligt består af anmeldercitater og velkendte klip fra den forrige trailer. Henimod slutningen løftes dog lidt af sløret for de to nye superheltes optræden – helt præcist starter godbidden ved 1:34.

Anden sæson af ‘Daredevil’ forventes at få premiere på Netflix i starten af 2016.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af