Her er skuespillerne i Christopher Nolans nye krigsfilm

Her er skuespillerne i Christopher Nolans nye krigsfilm

Så er katten ude af sækken!

I går fortalte vi, hvordan Christopher Nolans nye film kommer til at handle om en stort anlagt evakuering af allierede tropper fra den franske havneby Dunkirk under 2. Verdenskrig i 1940.

Nu er filmens titel, ’Dunkirk’, ligeledes afsløret sammen med et par af skuespillerne som til maj starter optagelserne i Frankrig.

Ikke overraskende for Nolans univers er engelske Tom Hardy atter at finde på rollelisten (Hardy har tidligere medvirket i Nolans ’Inception’ og ’The Dark Knight Rises’), men der er også fundet plads til ældre sværvægtere som Kenneth Brannagh og Mark Rylance – hvoraf sidstnævnte i skrivende stund genererer Oscar-buzz for sin birolle i Steven Spielbergs ’Spionernes bro’.

Lidt overraskende er det til gengæld, at ovenstående herrer tilsyneladende ikke indtager hovedrollerne i ’Dunkirk’. Disse skal eftersigende spilles af helt uprøvede kræfter, der må formodes at skulle findes blandt England, Frankrig og Tysklands unge talentmasser.

’Dunkirk’ vil blive skudt på Nolans foretrukne på 65mm-format til IMAX, og får premiere sommeren 2017.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af