‘Home Alone’-skurk er hunderæd for Macaulay Culkins comeback – se videoen

Enhver sag har to sider. De fleste så nok webserieafsnittet, hvor Macaulay Culkin genoplivede sin ‘Home Alone’-karakter Kevin MacAllister og gik til bekendelse om de traumer, barndommens voldsomme oplevelser har sat i ham.

I videoen berettede den engang så nuttede Kevin om, hvordan han måtte forsvare sit hus fra to psykopatiske home invaders, men nu viser det sig, at én af disse også stadig er hårdt plaget af hændelserne.

I en lille webcam-video er det nemlig Daniel Sterns tur til at vække liv i sin figur Marv, der var det debile sidekick for Joe Pescis gemene Harry. Og det er da også netop Harry, Marv henvender sig til i håb om hjælp, nu hvor Kevin er tilbage med hævnen malet i øjnene. Marv har nemlig ikke glemt den tortur, lille Kevin udsatte ham for dengang for 25 år siden.

Annonce