Flere og flere etablerede stjerner tager chancen i prestigefyldte tv-serier, men heldigvis er serierne også stadig en vigtig platform for nye talenter. Samtidig er tv-serierne det sted, hvor mange garvede, men mere eller mindre ukendte skuespillere får deres store gennembrud.
Her har vi samlet 10 af de skuespillere, der virkelig skabte et navn på tv i 2015, og som vi venter os meget af i fremtiden.
1. Bokeem Woodbine (’Fargo)
42-årige Bokeem Woodbine er ingen vårhare, men det er heller ikke alderen, der definerer, om man kommer med på denne liste over årets mest markante gennembrud.
Woodbine er et af den slags filmansigter, man mindes at have set adskillige gange før (han har haft biroller i film som ’Ray’ og ’The Rock’), men som de færreste nok kunne navnet på inden i år. Og uanset om man kendte ham inden ’Fargo’, kan der næppe herske tvivl om, at han i Noah Hawleys serie, som vi har kåret som årets bedste, fik sit helt store break.
Woodbine spiller i ’Fargo’ sæson 2 den sorte gangster med det fantastisk hvide navn Mike Milligan, der som håndlanger for forbrydersyndikatet Kansas City rejser til Luverne for at sætte den lokale Gerhardt-familie af tronen.
I en serie med et fuldstændigt uovertruffet ensemble stikker Milligan på imponerende vis ud med sin kølighed, skarpsindighed og forkærlighed for litterære citater. Han er en af den type gangstere, som ikke behøver gøre særligt meget for at virke farlig, og det skyldes ikke mindst Woodbines fantastiske levering af replikker som denne (over for Ted Dansons Minnesota Nice-politimand): »It’s the way you’re unfriendly. You’re so polite about it. Like you’re doing me a favor«.
Langsomt udfolder serien karakteren, så han ikke blot er oratorisk og strategisk overlegen, men også hårdt presset, blandt andet af sine hvide chefer, der kun modstræbende har tiltro til en afroamerikansk medarbejder. Woodbine er suveræn i alle karakterens facetter.
2. Lola Kirke (’Mozart in the Jungle’)
’Mozart in the Jungle’ fik strengt taget premiere i december sidste år, men det var jo næsten også 2015, og Lola Kirkes stjerne er kun taget til i år.
Skuespilleren, der er søster til Jemima Kirke aka Jessa fra ’Girls’, bragte en særlig sødme, charme og nuttet humor til rollen som obo-talentet, Hailey, der bliver assistent for Gael Garcia Bernals dirigentgeni i Amazons komedieserie. Siden havde hun også i år sin første filmhovedrolle i Noah Baumbachs ’Mistress America’, hvor hun spiller over for Baumbachs nye muse, Greta Gerwig.
Rollen i ’Mistress America’ minder på mange måneder om den tilsvarende i ’Mozart in the Jungle’, for også her spiller Kirke en ung, lidt naiv, men også ambitiøs kvinde, som får et tvetydigt forhold til en slags mentorfigur (her Gerwig, som er hendes nye, storbyerfarne veninde). Kirke formår at gøre den sødmefulde blåøjethed troværdig og afbalanceret, så den aldrig kammer over i det irriterende, og hun har tilstrækkelig naturlig charme til, at hun er svær at tage øjnene fra.
Det bliver spændende, hvilken retning hun kan styre talentet i fremover, for typecastingen ligger lige for. Men den blot 25-årige skuespiller har tiden for sig og mere star presence end de fleste.
3. Kevin Carroll (’The Leftovers’)
Kevin Carroll var den helt store åbenbaring i de første afsnit af anden sæson af ’The Leftovers’. Her spiller han John Murphy, den på overfladen så flinke familiefar, der viser sig at styre byen mirakelbyen Jarden med hård hånd.
Der gemmer sig en ulmende uro bag Murphys charmerende smil, og Carroll, som hidtil har måttet nøjes med biroller i diverse film og tv-serier, spiller ham med et letantændeligt temperament konstant lurende bag facaden som all American dad. Men det mest imponerende er, at Carrolls præstation heller ikke er sort-hvidt fluktuerende mellem sød og psykopat – han får os til at tro på figurens oprigtige kærlighed til sin familie og de psykiske dæmoner, der får ham til at handle, som han gør.
John Murphy forsvandt lidt ud af serien i sæsonens midterdel, men han vendte stærkt tilbage, og i slutningen af serien leverede Carroll simpelthen en pragtpræstation.
4. Sharon Horgan (’Catastrophe’)
Det er svært at adskille Sharon Horgan fra Rob Delaney, for sammen har de skrevet herlige britiske komedieserie ’Catastrophe’, som de selv spiller hovedrollerne i.
Men Sharon Horgan leverer alligevel den mest uforglemmelige præstation i serien som den dejligt uperfekte, irske Sharon, der bliver gravid med den lige så uperfekte, amerikanske Rob, som hun kun lige har mødt.
Sharon er sårbar, ligefrem, lettere socialt akavet og i det hele taget bare særdeles menneskelig. Horgan har en utrolig komisk timing, der får os til at holde af hende, uanset hvilke forfærdelige ting hun gør og siger. Og hun er – mere end Rob – seriens følelsesmæssige centrum, fordi hun så ofte er ved at gå i opløsning, men alligevel er i stand til at se sig selv udefra.
Horgan har tidligere skrevet og spillet med i tv-serien ’Pulling’, så i England er hun ikke et helt nyt navn. Men ’Catastrophe’ må siges at være hendes internationale gennembrud.
5. Rami Malek (’Mr. Robot’)
Det er uundgåeligt at se ’Mr. Robot’ uden at få tanken: En stjerne er født!
Rami Malek bærer simpelthen serien som den unge Elliott, der både er introvert stofmisbruger, brillant hacker og, når det kræves af ham, charmerende røvslikker. Det er en svær rolle, fordi den er så modsætningsfyldt (en ultranørd, der samtidig skal kunne begå sig nok socialt til at tage røven på folk, når han møder dem), men Malek gør den troværdig fra start til slut.
I udgangspunktet har Malek et smukt og dragende ansigt, men som Elliott er han samtidig hærget, træt og distanceret fra sine omgivelser, hvilket serien viser ypperligt i de fremtrædende nærbilleder. Talentet ligger dog ikke kun i ansigtsmimikken, men også i den lidt foroverbøjede, uanseelige kropsholdning, der kompenserer for, at Malek på overfladen ikke ligner én, der lever af pizza og kokain.
Malek havde flere fine roller inden ’Mr. Robot’, mest fremtrædende indiehittet ’Short Term 12’, og det er svært at forestille sig andet, end at det her kun er begyndelsen på en stor karriere.
6. Krysten Ritter (‘Jessica Jones’)
Allerede fra den lille rolle som Jesses kæreste Jane i ’Breaking Bad’ stod det klart, at Krysten Ritter havde noget særligt.
Det forløste hun så i Netflix’ Marvel-tv-matisering ’Jesssica Jones’, som rigtigt glimrende (og lidt for langstrakt) skabte et spændende noir-univers med Rytter som modvillig helt.
Rytter leverede til perfektion rollen som desillusioneret, fordrukken privatdetektiv, og hun har en dybde og et mørke i sit spil, som passer suverænt til rollen. I små glimt gav hun også prøver på en fortjenstlig deadpan-humor, og så har hun en ynde og elegance, der gør, at hun konstant værner om vores interesse i den altdominerende hovedrolle, samtidig med at han forstår at give sine medskuespillere plads.
Rytter er en af de væsentlige årsager til, at man hænger på ’Jessica Jones’ gennem alle 13 afsnit.
7. Taraji P. Henson (’Empire’)
45-årige Henson har haft store roller i film som ’Hustle and Flow’, ’Think Like a Man’ og ’Benjamin Button’ (der indkasserede hende en Oscar), men alligevel hører hun til på denne liste, fordi hun i år har fået sin signaturrolle, som hun utvivlsomt vil huskes for resten af karrieren.
I ’Empire’ om et musikdynasti i identitetskrise har Henson en fest som musikproduceren Cookie med det store hjerte og den havnearbejders mund. Hun dominerer simpelthen hver en scene, hun optræder i – om hun så skælder eksmanden og pladeselskabsbossen Lucious hæder og ære fra eller groomer den homoseksuelle søn Jamal til at blive familiens nye stjerne.
’Empire’s store underholdningsværdi skal ikke mindst tillægges Taraji P. Hensons medrivende spil, og det skal blive spændende at se, hvad rollen kan gøre for hende uden for seriens univers.
8. Chris Diamantopoulos (’Silicon Valley’)
I en serie fyldt til randen med gode biroller kræver det sin mand/kvinde at skille sig ud. Men det gjorde Chris Diamantopoulos i dén grad i anden sæson ’Silicon Valley’ som it-milliardæren Russ Hanneman, der ved the world wide webs spæde fødsel lagde radio på nettet og har levet højt på opfindelsen lige siden.
Hans besættelse af at forblive milliardær – og dermed medlem af The Three Commas Club – er forrygende: »Question: What’s got two thumbs and three commas? This guy«, som han siger, mens han peger med de to tommelfingre på sig selv.
Den storskrydende Hanneman er voldsomt irriterende, men takket være Diamantopoulos (sikke et navn) bliver han samtidig en såre menneskelig figur, som man indimellem ligefrem har ondt af. Indtil han igen viser sig at være et gigantisk røvhul.
9. Rachel Bloom (’Crazy Ex-Girlfriend’)
Musicalserien om en ambitiøs storbyadvokat, der får et mindre psykisk sammenbrud og flytter til lillebyen West Covina på jagt efter sin barndomsflamme, har fået stor ros i USA.
På redaktionen er vi knap så overvældede, men man kan ikke komme uden om, at Rachel Bloom, der selv har skrevet serien, er blændende. Hun får os nærmest egenhændigt overbevist om seriens usandsynlige præmis, samtidig med at hun giver den fuld gas i de fornøjelse musiknumre, hvor hendes indre livs vrangbilleder bryder ud i lys lue.
Den blot 28-årige Bloom kan meget vel have en stor fremtid for sig.
10. Michaela Watkins (’Casual’)
Det tidligere ’Saturday Night Live’-medlem Michaela Watkins’ store gennembrud har været længe undervejs. Hun har optrådt i film og serier siden starten af årtusindskiftet og har gjort sig særligt bemærket i serier som ’Enlightened’ og film som ’Enough Said’ og ’In a World’.
Med med Hulus halvtimesserie ’Casual’ har hun endelig fået chancen i en hovedrolle, og her beviser hun, at hun er et overmåde sympatisk bekendtskab, lige meget hvordan hendes karakter ellers er gået i hundene.
Hun spiller den nyligt fraskilte Valerie, der nu bor under samme tag som sin umulige teenagedatter og sin mindst lige så barnagtige bror, der ihærdigt prøver at sætte hende op med mænd gennem det datingsite, han har opfundet.
Watkins er seriens centrum, og det er hendes kombination af smittende akavet komisk timing og en oprigtig underlæggende tragedie, der fanger opmærksomheden. 44-årige Watkins ser nu endelig ud til at få den anerkendelse, hun har fortjent.
Læs også: De største skuespillergennembrud på film i 2015